Niels Hansen og Susanne Sørensdatter

Et ægteskab blandt trosfæller i Rårup og Øster Snede

Mine oldeforældre Susanne Sørensdatter og Niels Hansen1 tilhørte begge vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder (link), og da de blev gift i Rårup kirke d. 1. maj 1886, var det uden tvivl et arrangeret ægteskab.  

Susanne Sørensdatter 3. marts 1856 - 15. sept. 1937 og Niels Hansen. 7. januar 1852 -  6. oktober 1925Arrangerede ægteskaber var ikke helt usædvanlige på det tidspunkt - hverken indenfor De stærke Jyder eller for så vidt indenfor andre familier på landet.
Mundtlige overleveringer fortæller, at Susanne Sørensdatters moster, der også hed Susanne Sørensdatter2, blev gift på denne måde (for nemheds skyld kalder jeg hende herefter bare "moster").
Mosegaard_glattrup_raarupMosteren skulle arve forældrenes gård, Mosegaard3 i Glattrup, Rårup sogn, men hun kunne naturligvis ikke arve gården uden at have en mand, der kunne stå for driften af gården. Til dette valgte forældrene en trosfælle blandt De stærke Jyder, nemlig den 15 år ældre landmandssøn Christen Christensen2 fra gården Lerholt i Gl. Sole i Øster Snede sogn. Kort tid før brylluppet blev parret trolovet i Mosegaard, og dette var første gang mosteren så sin tilkomne ægtemand. "Da frieren og forloveren kom agende ind på gårdspladsen, stod mosteren på trappestenen sammen med sine forældre for at tage imod gæsterne. Da hun så de fremmede mænd på bukken, måtte hun spørge om hvem af mændene, der var frieren"

Da Susanne Sørensdatter og Niels Hansen blev gift, kendte de næppe heller hinanden. Højst havde de set hinanden, når Susanne fra Glattrup besøgte sin moster og onkel, Hansine Sørensdatter4 og Søren Jørgensen på Haugegaard i Gl. Sole, for her havde Niels arbejdet som tjenestekarl i mange år.

Susannes mor Johanne Marie Sørensdatter5  i Glattrup og Hansine Sørensdatter på Haugegaard var søstre, og det var formodentlig dem, der havde udtænkt brylluppet mellem Niels og Susanne.
Søstrene var desuden børnebørn af Hans Nielsen Smed fra Korning. Hans Nielsen Smed var én af De stærke Jyders stærkeste forkæmpere og deres ukronede konge. På trods af udpantninger, et helt års tugthus i Viborg og til sidst tvangsfjernelse af børn, holdt han fast ved sine synspunkter.

Glattrupvej 17, Rårup. Hedensted KommuneSusanne Sørensdatter var på bryllupstidspunktet fyldt 30 år, og som den yngste i børneflokken, hvor alle hendes søskende allerede var blevet gift, var det nu også på tide for Susanne at blive gift. Hendes far, Søren Christian Jensen var død 2 år før hendes bryllup, og barndomshjemmet i Glattrup havde hendes søster og svoger, Mariane Sørensdatter6 og Ole Johan Jørgensen (kaldet Wolle Johan) arvet. Hendes mor, Johanne Marie Sørensdatter, har nok kigget sig grundigt omkring efter et godt bud på en ægtemand. 

Niels Hansen var ved vielsen 34 år gammel og havde som barn boet med sine forældre og søskende i fattighuset i Gl Sole. Søren Jørgensen på Haugegaard havde længe været en slags værge for ham. Niels' egen far, fattiglem Hans Sørensen Bødker i Gl. Sole fattighus i Øster Snede sogn, var død af tuberkulose 13 år tidligere i 1873 og hans mor, Sidsel Bødker, var udvandret til USA omkring 1882, for at undgå at tilbringe sin alderdom på fattiggården.
Familien på Haugegaard havde en helt særlig grund til at hjælpe med at arrangere Niels' bryllup, denne grund forklares i næste afsnit. 

Forlovere ved brylluppet var 2 af Susanne Sørensdatters svogre, der begge boede i Glattrup. Den ene var den førnævnte husmand Ole Johan Jørgensen (Wolle Johan), der var gift med Susannes søster Mariane Sørensdatter. Den anden forlover var husmand Jens Jensen fra Glattrup Mark. Han var gift med Susanne og Marianes moster, Mette Marie Sørensdatter7.
Jens Jensen blev - samme år som giftermålet fandt sted og Christen Christensen på Mosegaard stoppede som lærer - privatskolelærer på De stærke Jyders privatskole i Glattrup, hvilket han blev ved med til skolen lukkede i 1927, 41½ år senere. I Rårup var han mere kendt under navnet Jens Kusk. 

Jens Kusk Jensen. Privatskolelærer i Glattrup1 Niels Hansen (7. jan. 1852 - 6. okt. 1925) og Susanne Sørensdatter (3. marts 1856 - 15. sept. 1937) var min fars farmor og farfar. De og deres efterkommere findes under F7 i slægtsbogen:  Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt.  Et bidrag til ”De stærke Jyder”s historie. Navneregister til bogen kan findes på dette link: Navneregister til Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt 
Susanne Sørensdatter (20. jan. 1826 - 5. apr. 1855) og Christen Christensen  (1811 - 6. okt. 1889). Christen Christensen drev fra 1859 - 1886 skole for De stærke Jyder i Rårup på Mosegaard i Glattrup. Findes under H i slægtsbogen
Mosegaard i Glattrup lå nabo til Susanne Sørensdatters (F7) barndomshjem. Her boede hendes bedsteforældrene, Søren Olesen og Maren Hansdatter. Susannes mor, Johanne Marie Sørensdatter, var Søren Olesen og Maren Hansdatters første datter, og hun var derfor opkaldt efter Søren Olesens første kone Johanne Marie Jensdatter, som jeg har skrevet om i artiklen Johanne Marie Jensdatters omvendelse. Maren Hansdatter var barn af Hans Nielsen Smed
4 Hansine Sørensdatter (1828-1895) og Søren Jørgensen Hauge (1824-1913). Findes under J i
 Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Hansine var den yngste af min tiptipoldefar Søren Olesens børn og barnebarn til Hans Nielsen Smed i Korning
Johanne Marie Sørensdatter 1819-1896 og Søren Christian Jensen 1806-1884. Mine tipoldeforældre. De boede Glattrupvej 17 i Glattrup, var nærmeste nabo til Mosegaard, og mor og far til Susanne Sørensdatter
Mariane Sørensdatter (1848 - 8. marts 1927) og Ole Johan Jørgensen (kaldet Wolle Johan) (9. nov. 1854 - 6. okt. 1948). Findes under F4 i slægtsbogen
Mette Marie Sørensdatter (1853-1927) og Jens Jensen Kusk (1856-1946). F6 i slægtsbogen

Niels Hansen blandt De stærke Jyder i Øster Snede sogn

Som sagt var Niels Hansens mor emigreret til USA, før han blev gift. Det var flere af hans søskende også, og de sidste rejste i løbet af de næste par år. De fleste af dem havde tilbragt en stor del af deres barndom i fattighuset på Toftegårdsvej i Gl. Sole, og flere af dem havde desuden modtaget fattighjælp som voksne. På det tidspunkt var det svært at finde arbejde, og de var bange for at ende på fattiggården, hvilket var endnu mere ydmygende end fattighuset.
For Niels' storebror, David Peder, var det ikke lykkedes at holde sig ude fra fattiggården. Han var kommet på fattiggården i Kragelund med sin familie i 1880, hvor der inden længe kom en lille ny i familien til verden. Drengen blev døbt Johan David Peder og døde på fattiggården knap 2 år efter, men på det tidspunkt var hans far rømmet fra fattiggården uden at tage familien med, og da Niels blev gift, var David Peder rejst til USA.

Haugegård i Gammel Sole i Øster Snede sogn

Niels ville ikke med resten af familien til USA ”fordi han havde det godt nok, hvor han var”. 
Han arbejdede som tjenestekarl hos sin værge Søren Jørgensen på Haugegaard i Gl. Sole i mange år. Han arbejdede der både under folketællingen i 1870 og i 1880. I løbet af sin ungdom havde han også overstået sin soldatertjeneste og arbejdet på Hanstedgaard (1877). Hans ældste bror Søren Peter havde tjent på Haugegaard i 1860.
Niels var glad for at arbejde på Haugegaard, og i følge mundtlige familieoverleveringer var han desuden blevet forelsket i en af døtrene på gården, nemlig den 3 år yngre end ham, Susanne Sørensdatter (NB! det er nu den tredje Susanne Sørensdatter i denne fortælling).

Men selv om der var et stort sammenhold mellem de Stærke Jyder, så kom Niels fra fattighuset, og der var trods alt standsforskelle på et fattiglem og en gårdmandsdatter. Søren Jørgensen fandt ikke Niels "god nok" til sin datter og til at arve gården. Niels måtte se Susanne Sørensdatter blive gift med Jørgen Mathiasen Christensen fra Kragelund i 1885, og samme år overtog hun og hendes mand Haugegaard. 

Susanne Sørensdatter, Haugegård, Gl Sole, Øster Snede sognNiels kunne naturligvis ikke blive på gården under de nye omstændigheder, og derfor gik Hansine ganske givet i gang med at finde et passende ægteskabsemne til Niels, hvilket lykkedes ganske godt, for året efter blev han - som 34-årig - gift med Hansines søsterdatter (min oldemor), Susanne Sørensdatter i Glattrup. Både den han først var forelsket i - og den han fik - hed altså Susanne Sørensdatter. Men den Susanne Sørensdatter, Niels blev gift med, arvede ingen gård, og det husmandssted i Glattrup, hvor hun var vokset op, var - som tidligere nævnt - arvet af storesøsteren og svogeren Marianne Sørensdatter og Wolle Johan.

Som kuriosum kan nævnes, at flere år senere blev Susanne og Niels’ søn, min farfars bror, Hans Sørensen Hansen, gift med Susanne på Haugegaards datter, Hansine - og på den måde endte Niels’ søn med at blive gårdmand på Haugegaard – gården, som hans far ikke var god nok til. Læs mere og se foto fra Haugegaard på dette link: Breve fra USA. 1885-1892. Både Hans og Hansine var efterkommere af Hans Nielsen Smed 

Desuden skal det nævnes, at selv om familien på Haugegård hørte til De stærke Jyder, så mente Christen Markussens mor - Sine - ikke, at han var en "rigtig stærke Jyder" for han grinte for meget af, hvad de foretog sig, måske fordi Søren Jørgensen havde deltaget i alle krigsårene i treårskrigen 1848-50 og havde deltaget i Fredericia-slaget 6. juli 1849. Disse mennesker blev aldrig de samme igen

Susanne Sørensdatter og Niels Hansen i Rårup

Susanne Sørensdatter og Niels Hansen blev boende i Rårup kommune efter giftermålet. Først boede de i Ikjær, men senere fik de råd til et lille husmandssted på Glattrupvej 14 på Glattrup Mk. med 2-3 tønder land jord. Deres nye hjem på Glattrupvej 14 lå mindre end 500 meter fra Susannes barndomshjem på Glattrupvej 17, hvor hendes søster og svoger Mariane og Wolle Johan boede. Desuden lå det skråt over for De stærke Jyders privatskole på Glattrupvej 7, hvor Susannes moster og onkel Mette Marie og Jens Kusk boede.  

Oldemor Susanne fødte 8 børn, hvoraf de 7 overlevede. Det var Johanne Marie, min farfar Søren Kristian Hansen, Karen Marie Kirstine, Hans, Sørine Hansine, Christen og Ane.  

Susanne Sørensdatter og Niels Hansen med deres børn. Ca. år 1900

Niels Hansen var træskomand, hvilket formodentlig indbragte den største del af hans indtægt i de første år i Rårup. Træskoene blev lavet specielt til folk, efter han havde taget mål af deres fødder. Han lavede 2 slags træsko, de almindelige træsko, som var uden overlæder og kun af træ (som nissernes træsko) og basartræskoene, der havde overlæder. Han hentede selv bøgeblokke i skoven og skar dem ud, så de passede. 
Familien gik også på daglejearbejde. I høsttiden kunne de tjene 1 krone til sammen om dagen, på andre tider knap så meget.

Efter Niels Hansens mor og søskende var emigreret til USA, så han aldrig mere nogen af dem, men han modtog flere breve. At Niels var vokset op i et fattighus var ikke noget, der blev omtalt i familien, heller ikke at resten af hans familie var emigreret. Brevene blev gemt i kommodeskuffen, og min egen far havde ikke kendskab til sin farfars baggrund. Brevene er siden endt i min varetægt og kan læses på dette link: Breve fra USA. 1885-1892 

notesbog fra Rårup Kirkegård. 1921Efter århundredskiftet var Niels en del år medhjælper på kirkegården, og fra 1912 og til sin død i 1925 var han graver og ringer ved Rårup kirke. Det tog al hans tid, og både Susanne og deres yngste datter Ane hjalp ham på kirkegården, så det blev sikkert ikke til mange træsko længere. Når der var begravelse, skulle han op i kirkestabelen, som var et tårn der stod ved siden af kirken. Det havde tag – men ingen sider. Her tog han fat i knebelen og slog mod klokken. Der skulle kimes i en time. Der var meget træk oppe i tårnet. Far har enkelte gange været med deroppe, selv om han ikke kom på besøg så tit hos sine bedsteforældre, da der var mindst 20 km fra Løsning til Rårup. Turen skulle tilbagelægges på cykel eller i bus. 

I årene hvor Niels Hansen arbejdede på Rårup Kirkegård skrev han i sin lommebog, hvem han begravede og hvad det kostede. Denne lommebog har jeg nu afleveret på Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv på Glud Museum.

Glattrupvej 14, RårupDa Niels Hansen fik hvervet som ringer og graver i Rårup, blev der råd til at købe huset på Glattrupvej 14 i Rårup med stald i den ene ende. Huset blev efter Niels' død af kræft i 1925 i Rårup kendt som ”Sanne og Anes hus”. 

Ane var som sagt Susanne og Niels' yngste datter. Hun var meget svagelig, boede hjemme hele sit liv, og blev aldrig gift. Ane havde også talebesvær, det blev sagt, at hun var ”tungebunden”. Efter Niels' død stod hun som ejer af huset. Alle Ane's 6 overlevende søskende flyttede til områderne omkring Øster Snede og Løsning.
Fra Abildgård i Glattrup, hvor Ane Else Nielsen og Niels Olesen1 boede og fra Ikjær og Ikjærlund, gik der en sti over marken til Niels og Susanne. Her kom den 2 år ældre Anna fra Abildgård og hentede Ane, så de kunne følges i skole. Anna huskede, at de ofte fik tør (lidt gammel) kage hos ”gamle Sanne”.

Susanne Sørensdatter og Niels Hansen med deres voksne børnNiels var en stille mand. Han sagde ikke så meget til børnebørnene, når de kom på besøg. Det gjorde derimod bedstemor Susanne, hun gjorde meget ud af sine børnebørn, og fætre og kusiner nød at mødes der for at lege og have det festligt.
Når familien kom på besøg om søndagen fik de gerne sødsuppe med svesker. Barnebarnet Jenny Hansen fra Korning kan ikke huske Susanne lave mad, men Ane var dygtig til det, og Niels lavede f.eks. grønkål.  

Også Susanne og datteren Ane døde af kræft. Ane døde nytårsdag 1937, 36 år gammel. Den 15. september samme år døde Susanne, 81 år gammel.
I november 1936 flyttede Jenny - der var datter af Susanne og Niels’ ældste datter Johanne - ind i hjemmet i Glattrup for at hjælpe Susanne og Ane. På det tidspunkt var Ane meget syg af brystkræft. Hun havde et åbent sår i brystet, hvor forbindingerne skulle skiftes hver dag. Til det blev der brugt gamle klude, som Susanne kogte i en stor gryde i køkkenet hver dag. Derefter blev de tørret udenfor på tornehegnet. En sygeplejerske kom så hver dag og foretog forbindingen. De klude, der blev brugt inderst, blev hver dag brændt i kakkelovnen, på grund af smittefare blev der sagt. På grund af smittefaren ville Susanne også selv koge kludene – for hun syntes ikke, det gjorde så meget, om hun blev smittet – det ville hun ikke have, at Jenny blev. 

Susanne sad meget ved Anes seng den sidste tid. Hun var på det tidspunkt en gammel dame, men alligevel tog Jenny hende nogle gange under armen, og de gik ind til Rårup på besøg (et par kilometer). Hun var også stadig en nysgerrig dame, der ivrigt fulgte med, når nogen gik forbi ude på vejen.
Der var en gammel radio med høretelefoner i hjemmet. En dag i december 1936 blev der fortalt, at en dame nær Hornsyld havde født firlinger. Det var en stor sensation og et stort samtaleemne. Firlingerne kom til at hedde Anders, Peter, Jens og Karen. 

Jenny beskriver huset i Glattrup sådan: I gården var der en pumpe med vand. Man kom ind i en forgang med 3 døre, man kunne vælge – én til fodergang og stald, én til Anes kammer og én til køkkenet. På vej ind i køkkenet stod gruekedlen, i køkkenet var der komfur, bord og et par gamle stole. Der var også et lille spisekammer. 
Sanne og Anes hus i Glattrup, RårupFra køkkenet kom man ind i dagligstuen. Her sad man, når man var på besøg. Her var også alkoven (det var sovekammeret, hvor Susanne og Ane sov, da Jenny var der). Der var en slags gardiner og glaslåger for alkoven. Fra stuen kom man ind i en anden lille stue. Derudover endnu en lille stue, kaldt "ligstuen". Her blev ligene lagt, til de skulle begraves (- der var ikke noget kapel). 
Der var ingen dyr på ejendommen, da Jenny var der. 

Da Jenny rejste i maj 1937, overtog Susanne Bødker pasningen af Susanne Sørensdatter. Hun var Susanne og Niels' datter Sørine Hansines datter. 

Historien om Niels Hansens mor, Sidsel Bødker, der udvandrede til USA sidst i 1800-tallet, kan læses her: Breve fra USA. 1885-1892. Fra fattiglem i Øster Snede sogn til selvforsørgende immigrant i USA. Historien om en stærk kvinde blandt De stærke Jyder

Niels Hansen og Susanne Sørensdatter levede ikke længere, da min mor og far flyttede til Rårup. Den historie kan læses her: Højgaard. Rårup Hvilehjem

Ane Else Nielsen (M2B i Hans Nielsen Smed) fra Korning og Niels Olesen fra Båstrup var forældre til bl.a. Ole Olesen, Ikjærlund og til sognerådsformand Christen Olesen


Kilder til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter

 Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til "De stærke Jyders historie"
Mosegård. En gammel gård i slægtens varetægt siden 1700-tallet. Udvalgt og samlet af Henry Sørensen
Diverse folketællinger og kirkebøger
Følgende har bl.a. hjulpet mig med denne fortælling: Min far, Svend Rishede, Aulum, Jenny Hansen, Korning, Henry Knudsen Sørensen, Juelsminde, Anna Christensen, Øster Snede, Mathias Hansen, Lisbjerg, Erna Christensen, Løsning, Eigil Riishede, Hornsyld, Christen Lindved Markussen, Ubby, Johannes Enggaard Stidsen, Odense, Therkel Hansen, Øster Snede, Betty Haugaard Mikkelsen, Horsens, Mindestuen for De Stærke Jyder, Gl. Sole. 
Da det er mange år siden jeg begyndte på denne historie, er nogle af mine kilder desværre ikke længere levende
Fotos: Egne eller udlånt eller affotograferede fra familiemedlemmer


Til sidst et nyere foto af de to slægtsgårde i Glattrup.
Til højre på fotoet: Mosegaard, Glattrupvej 16 - hvor mine tiptipoldeforældre Søren Olesen og Maren Hansdatter (Hans Nielsen Smeds datter) boede, og som efter dem blev overtaget af datteren Susanne Sørensdatter (ikke at forveksle med de 2 førnævnte Susanne Sørensdatter, hende her er en søster til min tipoldemor Johanne Marie Sørensdatter)
Huset til venstre er Glattrupvej 17, hvor mine tipoldeforældre Søren Chr. Jensen og Johanne Marie Sørensdatter boede og min oldemor Susanne Sørensdatter voksede op.. 

Glattrupvej 16, Mosegaard i Rårup og Glattrupvej 17 i Rårup

Kort om Niels Hansen og Susanne Sørensdatters børn:

Johanne Marie og Anders Jørgen Laursen Jensen med børn1. Johanne Marie Hansen ((9/5 1887 i Glattrup – 4/12 1968 i Korning) ~ Anders Jørgen Laursen Jensen (20/11 1884 i Løsning – 13/4 1968 i Stubberup, Løsning sogn), søn af husmand Laurs Jensen og Gjertrud Jørgensdatter). Var gårdejere i Haurum, Bøgballe og sidst i Løsning Søndermark. Her havde de ca. 20 tdr. land, som de stort set klarede sig med.  Anders Jørgen havde dog lidt ekstra landbrugsarbejde engang imellem, hvor han tjente 2 kr. om dagen ved f.eks. at gå ud og arbejde med sine heste og såmaskine. Johanne arbejdede hjemme og i marken. Hun var meget præget af de stærke jyder, og kunne virke lidt tung humørmæssigt. Her kunne intet arbejde tolereres om søndagen - ikke engang at sætte en saks i et stykke papir. Det siger også meget om hendes tro, at hun ved datteren Agnethes død sagde: ”Nu ved vi da, at vi har én, der er gået godt hjem” (NB! Denne Agnethe døde som baby). Anders Jørgens familie var ikke så stærkt forankret i de stærke jyder. 

Johanne lignede som ung sin mor så meget, at det var som at se hendes mor, da hun var ung.

2. Søren Kristian Hansen (6/10 1888 – 14/1 1953) ~ Birgitte Marie Sørensen Riishede (13/7 1889 – 4/4 1959, datter af Søren Rasmussen Riishede, Klovborg og Elisabeth Serafine Scheur, Thyregod). Husmand og arbejdsmand i Kragelund og senere Løsning. Arbejdede bl.a. på Skærvefabrikken i Løsning og på jernbanen. Da de er mine bedsteforældre, farmor og farfar, vil deres historie senere kunne læses her på denne hjemmeside.

Karen Marie Kirstine Hansen og Christen Lindved Therkelsen Christensen med børn3. Karen Marie Kirstine Hansen, (f.24/4 1890) ~ Christen Lindved Therkelsen Christensen (10/10 1885 – 21/1 1956, søn af Therkel Christensen fra Toftegård i Gl. Sole og Mariane Pedersdatter -  også fra Gl. Sole). De havde først en gård i Bredal i 7 år, hvor det gik godt, men købte så den store gård Foldagergård i Bøgballe. I 1922 måtte de gå fra den p.g.a. dårlige tider og fordi de havde sat sig i for store omkostninger. De fik derefter en mindre ejendom i Løsning. I Løsning blev Christen banearbejder og fra 25-37 medlem af Løsning sogneråd for socialdemokratiet og fra 1925 – 43 medlem af forligskommissionen vedrørende tyendesager.

4. Hans Sørensen Hansen (11/1 1892 – 25/9 1959)  ~ Hansine Jørgensdatter Christensen (21/5 1890 – 26/10 1960), datter af Jørgen Mathiasen Christensen og Susanne Sørensdatter, Haugegaard, Gl Sole). Gårdejer på Haugegaard i Gl. Sole. Til gården hørte omkring 30 tønder land. Datteren Anna Christensen i Øster Snede huskede hjemmet som et rart hjem at komme i. Hvert år i januar måned, når Hans holdt fødselsdag, samledes alle hans søskende i hjemmet - uanset hvordan vejret artede sig. Hans fik sclerose, da han var omkring 50 og døde som 68-årig.
Sønnen Jørgen Hansen overtog Haugegaard efter Hans og Hansine og den næste ejer igen var Jørgen Hansens søn ingeniør Hans Hauge Hansen. 
Læs om Hans og Hansine ovenfor samt på denne side: Breve fra USA. 1885-1892

Sørine Hansine og Christen Sørensen Christensen med børn5. Sørine Hansine Hansen (f. 12/9 1893) ~ husmand Christen Sørensen Christensen. (Chresten Bødker) (18/9 1883, søn af Søren Christensen Bødker og Karen Johansen, som fra 1880’erne til ca. 1930 boede Toftegårdsvej 17 i det lille hus, der før havde været fattighus og hvor Sørines far havde boet i sin barndom.) 
Sørine tjente hos sin søster Karen i Bredal, og der blev hendes bryllup holdt. Derefter boede de i Krollerup mk. pr. Løsning, hvor de havde et husmandsbrug på 11 tdr. land. Christen havde ledegigt og skulle f.eks. have hjælp til at få strømperne på. Han skulle derfor sørge for at lave markarbejde de dage, han havde det bedst. De havde 4 – 6 køer, grise og heste. Han kunne godt arbejde med dyrene, men malke måtte de andre gøre. Sørine gik ud og vaskede for 2 kr. om dagen. Datteren Karen Gregersen, Korning siger, at de havde et dejligt hjem, selv om det var småt med pengene. Alle børn blev født i Krollerup. 

Ane Kirstine og Christen Hansen med børn6. Christen Hansen (f. 5/2 1896) gift med Ane Kirstine Christensen (f.19/9 1899 Gl. Sole). Boelsmand i Gl. Sole, hvor de overtog Anes forældres ejendom på Gl. Sole Mk. Udover at drive de 12 tønder land havde de 4 køer og 2 heste og tjente lidt ekstra ved en mælketur, som Christen kørte fra Gl Sole Østermark og op til mejeriet i Gl Sole i 26 år. En grusgrav på jorden, hvorfra især kommunens folk hentede grus, gav også lidt. I 1964 flyttede de i hus i Løsning, hvor Christen levede til en måned før han blev 70. Ane blev 93. Da Christen døde tjente Ane lidt ekstra ved at gå ud et par formiddage om ugen og gøre rent.
På billedet af familien: Bagerst fra venstre: Peter, Niels, Susanne og Anna Marie. Forrest fra venstre: Erna, Ane, Inga og Kristen

7. Jens Hansen  (10/3 1898 - 20/3 1898). Kun 10 dage gammel.

8. Ane Hansen (18/8 1900 - 1/1 1937). Læs i artiklen ovenfor.

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst 


Fotos herunder bliver tydeligere, hvis du klikker på dem. Du får også en tekstforklaring, hvis du peger på dem med musen.

Ur med religiøst motiv fra Glattrupvej 14
Susanne Sørensdatter og Niels Hansen. Glattrup
Niels Hansen til soldaterjubilæum
Sanne og Anes hus, Glattrupvej 14. Foto fra 2005
Døtrene fra Abildgård i Rårup. Forældre Ane Else og Niels Olesen
Ane Else Olesen, Abildgaard, Rårup