De stærke Jyders privatskoler i Rårup

Af Gudrun Rishede, Ribe. November 2021

I 1839 oprettede De stærke Jyder deres første skole i Rårup sogn ca. 10 km. sydøst for Horsens. Den kan kaldes Danmarks første friskole - men da friskolebegrebet endnu ikke var opfundet, kaldte man den i stedet privatskole eller hjælpeskole. Det var ord, man allerede kendte, men som ikke var dækkende for skolen i Rårup, som var helt unik og ikke tidligere set lignende i dansk skolehistorie.

De stærke Jyders skole i Rårup blev oprettet 10 år før Grundloven i 1849 gav religionsfrihed, 13 år før Christen Kolds børneskole i Dalby på Fyn i 1852 - som ofte kaldes Danmarks første friskole, men dengang faktisk hed Den private skole i Dalby - og 16 år før skoleloven i 1855 tillod skolefrihed, og dermed lagde grundstenen til at friskolebevægelsen i Danmark kunne begynde at gro. Selv om ordet "friskole" blev mere og mere anvendt i folkemunde i den sidste del af 1800-tallet - især af grundtvig-koldske børneskoler - blev alle ikke offentlige børneskoler benævnt private skoler, indtil den første egentlige friskolelov blev vedtaget i 1946.1 
I denne artikel bruger jeg ordet privatskole, som var den benævnelse, der blev mest brugt i Rårup.

Hvis du ikke er interesseret i, hvor skolen lå fra starten, og hvem der stod bag den, kan du springe længere ned i artiklen, hvor alle privatskolelærere på De stærke Jyders privatskoler i Rårup er omtalt - i hvert fald alle dem, jeg har kunnet finde oplysninger om.
Kontakt mig gerne, hvis du har tilføjelser / ændringer. Find min kontaktadresse på billedet på forsiden (link)

1. Cecil Christensen: Friskoler i ny belysning. Observationer på baggrund af 506 friskoler oprettet i årene 1839-1949. Kahrius 2021

Lund Privatskole - den Madsenske skole, Lundgårdsvej 6, Nebel var De stærke Jyders skole. Den var det måske helt fra starten i 1839,​ men allersenest fra oktober 1844, hvor en skolebygning på Lundgårds Mark tilhørende Jørgen Madsen, St. Lundgård takseredes til brandforsikring til en værdi af 170 Rdl., og bygningen blev beskrevet sådan: "I Øster og Wester 4 Fag, 9½ Alen dyb, Alt til Skolestue og Wærelse for Læreren med bræddeloft og 3 Fag D: Gulv samt en Skorsteen, Egebinding, murede Wægge og Straatag. Er forsvarlig mod Ildsfare og ei forhen forsikret". Skolen lukkede igen i 1875 og ikke i 1927, som der skrives nogle steder. Nogle steder kaldes skolen Glattrup privatskole, og skolen ligger ganske vist på skellet mellem Glattrup og Nebel, men matriklen hedder 14e, Nebel. Den "rigtige" Glattrup privatskole er en anden og omtales senere i artiklen. Fotoet er fra ca. 2005. Skolen er desværre revet ned.

Tilladelse til at bruge Pontoppidans Forklaring og en ældre Udgave af Luthers Catechismus i undervisningen

De stærke Jyder havde fået en fuldstændig exceptionel tilladelse af den enevældige konge til at oprette en skole, hvor der blev undervist efter forældrenes kristne overbevisning og ønskede lærebøger og ikke efter de ellers lovbefalede bøger. Det var første gang en sådan tilladelse blev givet. Husk, vi er i enevældens tid, og Frederik VI, som var konge af Danmark helt fra 1808 til 1839, havde indtil sit sidste regeringsår hårdnakket nægtet dem denne tilladelse. Han havde regeret en multinational stat bestående af kongeriget Danmark, de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, Norge (indtil 1814) og derudover flere besiddelser rundt i verden. Der var ikke meget andet end kongen og religionen, der holdt disse mangesprogede nationer sammen, og gav kongen først los på lidt af sin magt, var det ikke godt at vide, hvad det kunne ende med. Men uroen havde ulmet rundt i Europa i mange år, der havde også været deciderede oprør mod magthaverne, så måske kongen efterhånden forstod, at han blev nødt til at give sig på nogle punkter. De stærke jyders kamp var en kamp ført af bønder, det var almuen og dermed de nederste i samfundet. I de øverste stænder i samfundet så man ned på dem, og regnede dem ikke for mere end det kvæg, man havde på marken. Dette var da også første gang at almuen havde turdet stå op mod konge og kirke, og som den laveste stand i samfundet, var de ikke vant til at have en stemme, der blev hørt. 

Så vejen hertil havde været en årelang kamp med store omkostninger, der omfattede såvel bøder, som fængselsstraf, udpantninger og tvangsauktioner. Ganske vist havde skoleloven fra 1814 tilladt forældre selv at oprette privatskoler, hvis de fandt en student, en seminarieuddannet lærer eller på anden måde formåede at stå for undervisningen, og "de derefter fik Amtsskoledirektionens tilladelse, når denne havde rådført sig med Sognekommissionen." I praksis var det kun de velstående og især i byerne, der fik oprettet sådanne private skoler. 

Men nu var tilladelsen altså givet. I en skrivelse fra kancelliet fra 15. januar 1839 stod der, at de fik tilladelse til ”at lægge Pontoppidans Forklaring og en ældre Udgave af Luthers Catechismus til Grund for deres børns undervisning”. Det var første gang nogen fik tilladelse til at erstatte biskop Balles lærebog i konfirmationsundervisningen. 
Dermed var De stærke Jyder de første i Danmark, der fik religionsfrihed og lov til at sørge for, at deres egne børn blev undervist efter forældrenes tro og overbevisning. 

I forståelsen af vigtigheden af denne tilladelse, skal man desuden huske, at konfirmationen på dette tidspunkt var en vigtigere markering i overgangen fra barn til voksen end nu om dage. Børnene skulle konfirmeres, for at de formelt kunne blive udskrevet af skolen, blive betragtet som voksne og dermed bl.a. få den skudsmålsbog, der fulgte dem fra sogn til sogn og fra tjenestested til tjenestested. Den blev opbevaret og påtegnet af husbond. Var de ikke blevet konfirmeret inden de fyldte 19 år, så risikerede de at komme i fængsel. 

Alt dette kan du læse mere om i artiklen Lærebogsstriden i Rårup og Korning. 1810 - 1839 (link), hvor du også vil kunne læse om de 2 grupper af stærke Jyder i Rårup - Peder Laursen kredsen og Ikjær/Glattrup kredsen - der ikke var helt enige, men som alligevel i første omgang enedes om at arbejde sammen om skolen i Rårup. 

De stærke Jyders skole på Lundgårdsvej 6 i Rårup, 7130 Juelsminde

De stærke Jyder oprettede deres første skole i 1839, hvilket var samme år, som de havde modtaget tilladelsen i januar. 
Hvor i Rårup sogn skolen startede og befandt sig de første 4-5 år, har ikke været muligt at fastslå præcist ud fra de skriftlige kilder, men at skolen lå i Glattrup, Lund, Nebel området i den nordlige del af landsognet Rårup i Bjerre Herred, er der ikke tvivl.

Teologen Jac. Chr. Lindberg, der støttede de vakte som en slags mægler mellem dem og kirken i kampen mod rationalismen, var nok det første vidne, der skrev om De stærke Jyders skole. Det gjorde han i Rejseminder fra 1841, men der nævner han ikke en skolebygning. "..men med Hensyn til Skolen har Forholdene ikke ordnet sig eens. I Raarup Sogn har de aldeles taget deres Børn af Skolen og underholde selv en Skolelærer, der giver deres Børn fuldstændig Skole-Underviisning; i Kragelund By i Øster Snede Sogn er samme Indretning nylig truffet; men i Gammel-Sole i samme Sogn deeltage Børnene i Skoleunderviisningen i Regning, Skrivning og Læsning, men nyde Religions-Underviisning udenfor Skolen af Gaardmand Mads Andersen. "
Om skolen i Rårup skrev Lindberg kun, at forældrene havde ansat en lærer, der underviste børnene i alle fag, og derfor ved vi, at børnene ikke fulgte nogen af fagene i almueskolen. 

Hegnsvad skrev i en artikel om De stærke Jyder i Bjerre bogen i 1963: ”Jørgen Madsen købte i slutningen af 1830'erne "Lundgård" i Rårup af en søster, og ved et gavebrev af 1839 oprettede han i dette år Glattrup Privatskole. Skolen indrettedes i et fæstehus under Lundgård.

Hans Borup Jakobsen skrev i sin bog ”De stærke Jyder” at skolen lå på Lund mark i Rårup sogn: ”Den første skole fik De stærke Jyder, da gårdejer Jørgen Madsen, St. Lundgård, ved et gavebrev bortskødede et hus på Lund Mark samt dets inventar i 1839”. Han henviser til Rårup - Klejs kirkeblad fra februar 1928, hvor gavebrevet er gengivet ordret i en artikel skrevet af sognepræst og senere biskop Skat Hoffmeyer.

St. Lundgård lå i ejerlavet Nebel by, matr.nr. 14a, Lundgårdsvej 4, i den nordlige del af Rårup, midt imellem Nebel og Glattrup. Skolen nævnt i gavebrevet lå på gårdens mark, øst for gården og dermed endnu nærmere Glattrup, den fik senere matr.nr. 14e, Nebel. Skolen blev kaldt forskelligt: Lund Privatskole, den Lundske Skole, Den Lundgårdske Skole eller den Madsenske skole - eller bare Lund skole. Jeg har ikke set betegnelsen Nebel privatskole nævnt. Skolens første lærer, Anders Nielsen, brugte i 1860-erne benævnelsen Lund skole i et børneblad, han udgav på det tidspunkt. Han skrev: "Du kjære lille Flok i Lund Skole, der hilste ham med Taarer i Afskedsstunden."1  Han burde have kaldt den "den Madsenske skole", for det var navnet, giveren havde ønsket og formuleret i det gavebrev, som sognepræst Skat Hoffmeyer gengav i Rårup - Klejs kirkeblad i 1928.

Flere andre kilder henviser til Skat Hoffmeyers artikel, og derfor har jeg fundet kirkebladet frem, og her er gavebrevets ordlyd: 

Gavebrev 
Fra 
Gaardejer Jørgen Madsen, Lundgaard.
 Da flere kristne i deres Hjerter og Samvittigheder har følt sig besværet over at lade deres Børn nyde Undervisning ved den offentlige Skoleundervisning, saaledes som samme for Tiden er ordnet, saa har samme bevæget dem til selv at drage Omsorg for deres skoleundervisning, og at faa dem saadanne Kundskaber tilbragte, hvorved de haaber, ej alene at kunde blive lykkelige i Tiden, men også salige i Evigheden. Da vores allernaadigste Konge har efter Skoleordningen af 29de Juli 1814, H. 18., fritaget saadanne Børn fra den offentlige Skoleundervisning, hvis Forældre paa anden Maade drog Omsorg derfor, hvilken Tilladelse senere er udvidet ved Kongelig Skrivelse af 15. Januar 1839, saa have vi Undertegnede af kristelig Kærlighed og for at bidrage til, at den kære Ungdom kunde blive oplært i Guds rene Ord og hans sande Frygt, besluttet at bortskøde et Hus paa Lund Mark, Raarup sogn bestaaende af fire Fag tilligemed de deri findende Inventariedele, en to Etage Jernkakkelovn, to løse og to faste Borde med Bænke samt to Stole og to Boghylder, til en Skole for Børn af ovenomtalte Forældre, som ville afbenytte samme uden Hensyn til hvorfra. Da vi tillige have erfaret Velsignelsen af Guds Børns Samfund og Omgang med hverandre, have vi tillige besluttet, at førnævnte Hus om Søndagen kan og maa benyttes til Samlingssted for saadanne, som ønske at tale med hverandre om de Ting, som hører til Guds Rige. Skulle det Tilfælde indtræffe, at flere Børn skulle indfinde sig, end som Skolen kunde rumme, da foretrækkes de fattigste og mest trængende.
 Vedligeholdelsen af Huset og hvad Udgifter, som hviler eller i Fremtiden komme til at hvile paa samme, udredes af dem, som afbenytte Skolen. Til ejeren af den Grund, hvorpaa Huset er bygget, betales aarlig 2 Rbm. Skulde man imidlertid ønske at udvide Huset, skal Ejeren uden videre Godtgørelse udligge saa megen Plads, at der til Skolens venstre Ende kan opføres to Fag. Desuden maa være ved Tækken og anden Reparation ved Skolen fornøden Plads. 
 For at vores Hensigt og Ønske med bemeldte Hus kunde træffes og gaa i Opfyldelse, saa udnævner vi herved foruden mig Jørgen Madsen, Laust Nielsen af Lund Mark og Jens Rasmusssen, Brunsvang, af Raarup Sogn, samt Anders Hermansen af Sandved, Hvejsel Sogn. Saasnart en af foranførte enten ved Døden afgaar eller frasiger sig Deltagelsen i Bestyrelsen, udnævner de øvrige 3 straks en anden i den afgangnes Sted, hvilken udnævnes skriftlig, optegnes og opbevares med Gavebrevet.
Naar Aftrædelsen af en Bestyrer finder Sted, da fortsættes med at vælge en ny, som forhen er anført, Og frasiger jeg Jørgen Madsen baade for mig selv og Efterkommere al vidre Rettighed i bemeldte Hus og Grund, og ligeledes jeg Enke Margrethe Maria Mads Datter, med Lauværges Samtykke tillades, at bemeldte Hus og Grund maa udgaa af Pantet af de mig ved Obligationen af 27de Juli 1844 i min forhen ejede Gaard indestaaende Kapital, 1200 Rbd. Hvoraf jeg under Dags Dato har kviteret min broder, Jørgen Madsen, 200 Rbd. Til Bidrag til bemelte Huses Opførelse. Og det er vores Ønske og Bøn til den kære Gud, at bemelte Hus bestandig maatte blive brugt og benyttet til hans Ære og Næstens Gavn.

Sognepræst Skat Hoffmeyer skrev videre i artiklen i kirkebladet fra 1928: ”Dette gavebrev var altså grundlaget for Glattrup privatskole, som således begyndte sit liv i 1839. Det hus, der er tale om i gavebrevet, existerer endnu (Lundgårdsvej 6); det ligger overfor Glattrup skole (Lundgårdsvej 17), er fæstehus under Lundgård og beboes nu af den gamle Maren Sørensen”
I Skat Hoffmeyers artikel mangler dog denne afslutning på gavebrevet: ”Læst i Bjerre Herreds Ret 12 januar 1846”. 

Selv om de fleste skriver, at skolen blev oprettet efter et gavebrev fra Jørgen Madsen i 1839, kan vi ikke være sikre på, at skolen fra starten lå på Lundgårdsvej 6 på grænsen mellem Nebel og Glattrup, ligesom vi heller ikke kan være helt sikre på, at gavebrevet faktisk blev udformet i 1839, da det først blev tinglyst i januar 1846. Gavebrevets formulering i skøde- og panteprotokollen var en smule anderledes end ovenstående, bl.a. nævntes det, at skolen havde fået navnet "Den Madsenske skole", at den havde en værdi af 300 rdl., og at det var bestyrelsens opgave, at modtage elevansøgninger og sørge for at deltagerne indbetalte de udgifter, der var til bl.a. vedligeholdelse af bygninger, inventar, brændsel, lærerlønninger og bøger og endelig, at skulle det ske engang at ingen vil benytte huset til det ovenfor nævnte, er det op til bestyrelsen at finde en anden anvendelse af bygningen "til Guds Ære og Slægtens Nytte".

Ifølge tidligere amtsrådsmedlem Jens Pedersen fra Elkjærgård i Rårup, blev der bygget et skolehus på Lundgaaard mark i Glattrup i 1845, og i januar 1846 lod gårdmand Jørgen Madsen og hans søster, Margrethe Marie Madsdatter et gavebrev tinglyse, hvori de bortskødede huset til privatskole. Jens Pedersen mente at skolen var nybygget i 1845, årstallet kan dog tilbagevises, da skolen brev brandforsikret i 1844, men om huset på det tidspunkt var nybygget eller allerede bestående er uklart.

Opsummering:
Måske var skolen fra starten i 1839 placeret i et tidligere fæstehus eller aftægtshus under Lundgård, og måske var dette allerede fra starten på Lundgårdsvej 6. Vi ved, at skolen først blev brandforsikret i oktober 1844, som dermed var det seneste tidspunkt, skolen på Lundgårdsvej 6 blev taget i brug. I januar 1846 blev skolen tinglyst. Vi ved ikke med sikkerhed om skolen var nybygget eller et bare ombygget og senere tilbygget, dog kvitterede Margrethe Madsdatter i gavebrevet "min broder, Jørgen Madsen, 200 Rbd. Til Bidrag til bemelte Huses Opførelse", hvilket tyder på, at det var en ny bygning, der blev opført på Lundgårdsvej 6. 

Børnevennen. Et Søndagsblad. Nr. 2 1861

Andre muligheder for skolens placering. Rokkedrejernes gård

Matr.nr. 5a. i "Glatterup By. Ejerlav." Da der blev holdt folketælling den 1. feb. 1840, nogle måneder efter skolens opstart boede Anders Nielsen, den nyansatte lærer på dette matrikelnummer hos rokkedrejerne Laurs Jensen og hans far Jens Andersen. Var det mon her skolen startede? I dag hedder det Flyvervænget 20 i Rårup, og gården hedder Abildgård. Det er dog ikke den samme bygning, som da rokkedrejerne ejede den. Dette foto er fotograferet af Sylvest Jensen i 1947. Kilde: Danmark set fra luften. Det kongelige Bibliotek. På fototidspunkt var sognerådsformand Kristen Olesen ejer af gården. 

​Da det altså er temmelig usikkert om skolen fra starten i 1839 lå på Lundgårdsvej 6 eller i en anden af Lundgårds bygninger, vil jeg nævne et par andre muligheder på skolens eventuelle tidligste placering.

​Når vi kigger på, hvem personerne bag De stærke Jyders første skole var, springer det i øjnene, at de tilhørte 2 forskellige grupperinger af stærke Jyder, Peter Laursen kredsen og Ikjær / Glattrup kredsen. De var ikke enige om alt, men i det mindste var de enige om, at deres børn skulle undervises efter Pontoppidans forklaring i stedet for Balles lærebog. 10 år senere blev uenighederne dog så store, at de ikke længere kunne forenes, og der blev oprettet endnu en skole for De stærke Jyder i Rårup sogn, men derom senere i fortællingen.

Tyngdepunktet for De stærke Jyder i Rårup havde på tidspunktet for privatskolens start bevæget sig fra Nøttrup i den sydlige del af sognet til den nordlige del af sognet. Det skyldtes at Peter Laursen i Nøttrup, som havde lagt navn til den ene kreds af stærke Jyder i sognet, havde trukket sig tilbage fra aktiv medvirken i De stærke Jyders kamp. Det havde han gjort efter at have fået konfirmeret sine børn hos pastor Bechmann i Rårup og efter flere uenigheder med den anden gruppe af stærke Jyder i sognet, Ikjær/Glattrup kredsen1. Desuden var flere af de andre af kredsen i Nøttrup flyttet til den nordlige del af sognet - også kaldet de nordre torper2. De fleste mest aktive stærke Jyder boede derfor nu i de nordre torper, hvor også en del af dem i 1824 havde lavet en pagt med hinanden - Forbundsdokumentet af 13. juni - hvor de lovede hinanden at holde fast ved "Guds rene Ord og Luthers lærdom.3 

I starten foregik undervisningen måske ikke på et bestemt sted, men på flere forskellige af De stærke Jyders gårde i de nordre torper af Rårup sogn, hvor de fleste af skolens børn boede. Her i den nordlige del af sognet, lå der flere gårde, der var ejet af stærke Jyder. Udover St. Lundgård i Nebel, var det f.eks. Mosegård i Glattrup og Ikjærgård i Ikjær, begge disse gårde blev senere hjemsted for De stærke Jyders anden skole i Rårup, om hvilken, du kan læse længere nede i artiklen.

I følge Frands Ove Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen underviste den nyansatte lærer Anders Nielsen i starten 10 elever fire dage ugentlig i Glattrup og 3 elever 2 dage ugentlig i Nøttrup, medens børn af S. Olesen, Nøttrup, J. Olesen, Møllested, L. Nielsen og H. F. Pedersen indtil videre blev hjemmeundervist af forældrene4

Et andet rigtigt godt bud kunne være, at undervisningen i starten foregik på gården hos rokkedrejerne Laurs Jensen og hans far Jens Andersen i Glattrup. Rokkedrejernes gård var et af de steder, der ofte blev brugt til gudelige forsamlinger i den første halvdel af 1840’erne. Forsamlinger, der oftest fandt sted om søndagen, når der ikke var skolegang. Og desuden boede her den nyansatte lærer på skolen, Anders Nielsen, da der var folketællingen den 1. februar 1840, kort tid efter skolens start i 1839.
Rokkedrejer Laurs Jensen havde overtaget gården efter sin far, rokkedrejer Jens Andersen, året før skolen startede. Han var endnu ugift, og på gården boede både nogle af hans yngre søskende og forældrene Karen Marie Thomasdatter og Jens Andersen.
Rokkedrejer Jens Andersen er meget kendt i De stærke Jyders historie. Udover at være rokkedrejer og lave høleer udgav han kristne bøger og hæfter. Han kom en del rundt, når han skulle sælge sine rokke, høleer og skrifter, og det var da også ham, der ved sådan en lejlighed flere år tidligere havde formidlet brylluppet mellem gavebrevets udsteder, Jørgen Madsen, der dengang boede på Hjarnø, og Mette Nielsdatter fra Bundgård i Ølholm i Langskov sogn.Rokkedrejer Jens Andersen blev allerede omtalt så tidligt som 1802, hvor han førte sangerkrig i Nebsager kirke. Da Jens Andersen døde i 1847, var følgende notits at læse i avisen "bekjendt som udgiver af mange ældre gudelige skrifter". 
Selv om forsamlingerne ofte fandt sted hos rokkedrejerne, var ingen af dem dog selv kendt som nogen taler i forsamlinger, men Jens Andersen var kendt som én, der var overbevisende i samtaler og diskussioner med folk. I øvrigt sagdes det om ham, ”at han læste, så sveden drev af ham”.
På en rejse til Fyn, besøgte rokkedrejeren engang pastor Hans Agerbek i Bredstrup ved Fredericia og blev der et døgn. Hans Agerbek beskrev ham senere som ”en meget alvorlig kristen, men overdreven streng og hård i sine domme om anderledestænkende”. Desuden udtalte han:”Siden har jeg erfaret, at de andre Opvakte, som kjendte Ham, ikke alene i Fyen, men ogsaa i Jylland, i Almindelighed finde Ham for streng, skjønt mange begejstres af Hans glødendede Iver og uforfærdede Mod til at sige enhver sin Mening, uden Persons Anseelse, lige i Øjnene. Var der mange saadanne, vilde Almuens Iver for Kristendommen snart udarte til Sværmeri; men at der findes en enkelt noget overdreven Ivrig, kan vistnok have sin Nytte i en Tid, da de fleste ere nedsunkne i Ligegyldighed for det Aandelige, og mange vækkes dog ved den stærke Røst, om den end skurrer lidt”. Rokkedrejeren skulle have sagt til Agerbek, ”at han havde troet, han var kommen til en Præst; men det maatte nok være en Fejltagelse, siden Han så Børnene spille Kegler”.7

Der er flere grunde til at det kunne tænkes, at der blev holdt skole ved rokkedrejerne. Dels lå deres gård i Glattrup og ikke i Nebel, hvilket så kan passe med, at nogen skrev at undervisningen i starten foregik nogle dage om ugen i Glattrup. Dels var rokkedrejer Jens Andersen en meget aktiv mand, der ikke forsømte nogen chance for at udbrede sine religiøse meninger, både i samtaler, men også ved at trykke og sælge mange forskellige gudelige skrifter og bøger. Selv var han en belæst mand med et større bibliotek, der også indeholdt mere komplicerede værker for menigmand at læse. F.eks. var bogen på fotoet herunder i hans bibliotek:

Enewaldo Ewald: Tiids register over det Gamle Testamentes Kirke-Historie, Tillige med De merkværdigste Ting af den Verdslige Historie. 1741. Denne bog fra 1741 tilhørte rokkedrejer Jens Andersen og hans kone Karen Marie Thomasdatter i 1838 - altså året før privatskolen startede i Rårup. Derefter overtog deres søn, Laurs Jensen bogen. Han noterede årstallet 1860, hvilket var flere år efter begge forældres død. Han overtog gården på Glattrup mark efter forældrene i 1838.
Enevold Ewald (1696-1754) var pietistisk præst ved Vajsenhuset. I følge Wikipedia skulle han have været den første, som bragte pietismen til København. Hans var en dygtig taler og hans prædikener havde stort tilløb. 
Foto: Gudrun Rishede hos Eigil Riishede, Hornsyld 2018. 

Rokkedrejernes gård lå på Matr. 5a i Glattrup, sydøst for Mosegård i Glattrup. De to gårde delte skel, og matriklen havde rokkedrejer Jens Andersen da også købt af Søren Olesen på Mosegård i marts 1824. Jordstykket kaldtes først matr. 5, men det blev åbenbart ændret til matr. 5a. Det købte jordstykke var på 1 tdr 1 skp 3 fk, men Jens Andersen solgte inden længe et mindre stykke på 2 Fk. og ½ Alb videre til smed Peder Hansen, som var søn af den nok mest kendte blandt De stærke Jyder, Hans Nielsen Smed i Korning. Derefter havde han 1 Tdr. 1 Sk. og 2½ Alb. tilbage, hvilket da også var størrelsen på matr. 5a, da Jens Andersen solgte det videre til sønnen Laurs Jensen i 1838, året før privatskolen startede. 

Jeg bemærker i øvrigt, at begge disse jordhandler foregik i 1824. 1824 var netop det år Forbundsdokumentet af 13. juni 1824 blev underskrevet. Forbundsdokumentet blev underskrevet af Søren Olesen og hustru Maren Hansdatter, og af Peder Hansen og hustru Mette Marie Mathiasdatter, men ikke af Jens Andersen eller hans familie. Måske vidner det om rokkedrejerens vægelsind i valget mellem Peder Laursens kredsen og Ikjær/Glattrup kredsen, men det gør ham sikkert også ideel, som et kompromis imellem de 2 kredse, hvis de skulle finde et mere neutralt sted at holde skole. Rokkedrejeren hørte egentlig til Peder Laursen kredsen, men var i 1809 blevet gift med Karen Marie Thomasdatter fra Kragborg, Nøttrup i Rårup sogn, som var søster til Ane Thomasdatter, gift med Mathias Nielsen Bundgaard på Ikjærgård. Mathias Nielsen Bundgaard var blandt de ivrigste i Ikjær/Glattrup kredsen. Rokkedrejeren havde som nævnt også købt jord af Søren Olesen fra Mosegård, som ligeledes tilhørte Ikjær/Glattrup kredsen. Nu stod rokkedrejeren nogle gange og vaklede mellem hvilken gruppering, han hørte til. Sønnen Laurs Jensen blev tilhænger af Ikjær/Glattrup kredsen, og hans børn gik i skole hos dem.
På matr. 5a i Glattrup ligger i dag gården Abildgård, men denne gård er i følge den nye ejer først bygget i 1880-erne, så der må have ligget en tidligere gård på matriklen9.

Også folkene omkring St Lundgaard og gavebrevet hørte til Peder Laursen kredsen – selv om Mette Bundgaard var niece til Mathias Nielsen Bundgaard fra Ikjærgaard, og de begge kom fra Bundgård i Ølholm i Langskov sogn.

Klogere bliver vi nok ikke på placeringen af skolen i starten, men ved folketællingen i 1845, hvor skolen omtales som en selvstændig skole, må der være tale om Lundgårdsvej 6, som jo blev brandforsikret i 1844, og som var skænket af Jørgen Madsen og hans søster Margrethe Madsdatter fra Lundgård.
Gavebrevet var ganske vist fra gårdejer Jørgen Madsen, St. Lundgaard, men som det ses i gavebrevet, var søsteren Margrethe Madsdatter med til at forære en skole til De stærke Jyder. Den måde Margrethe Madsdatter formulerede sin del af gaven: "Til Bidrag til bemelte Huses Opførelse", tyder på, at det var en ny bygning, der skulle opføres og ikke en allerede eksisterende bygning. Senere blev der bygget til skolens venstre side, som det nævntes i gavebrevet, at der kunne gøres10

Læs om dette i artiklen: Lærebogsstriden i Rårup og Korning. 1810 - 1839
2 De nordre Torper - også kaldet Nordentorper - er en fælles betegnelse for Glattrup, Ikjær og Nebel, som er den nordlige del af Rårup sogn 
Hvad pagten gik ud på og hvem personkredsen bag var, kan du læse om i denne artikel Forbundsdokumentet af 13. juni 1824
4  Vækkelsernes frembrud i Danmark, bind V s.129
5 Kan læses i  Hans Andersen Hansen: Optegnelser om Bundgaardslægten, særlig Mette Bundgaard, nedskrevet omkring 1914. Hans Andersen Hansen var gårdejer i Glud. Da rokkedrejeren formidlede brylluppet, boede han selv på gården Ikjærlund, Ikærvej 8, Ikær i Rårup, 7130 Juelsminde. Matr.nr. 2a, Ikær
Citeret fra Bundgaarderindringerne omtalt i note 5
7 Ludvig Schrøder: Peter Larsen Skræppenborg. S. 65-66
8Kilder til oplysninger om matriklen: Hegnsvad i slægtsbogen om Hans Nielsen Smed s. 60 og s. 92 - matrikelkortet for ejerlavet 'Glatterup Bye, Raarup Sogn" 1819-1853 - Bjerre Herredsfoged, realregister 1860-1895 Rårup, Skjold - Rårup Sogneprotokol og Topografisk register 1790 - 1860. Rårup, Skjold, Stenderup. Bjerre-Hatting Herredsfoged.

Rokkedrejernes gård havde matrikel 5a. Rokkedrejeren havde købt et stykke jord af Søren Olesen på Mosegård i Glattrup i marts 1824. Jordstykket var i følge Hegnsvads slægtsbog om Hans Nielsen Smed  s. 60  på 1 tdr 1 skp 3 fk, hvilket svarer til matr. 5 i Glattrup. Videre skriver Hegnsvad i slægtsbogen s. 92 at "rokkedrejer Jens Andersen i 1824 købte en parcel af Søren Olesens gård og her byggede en gård, der fik matr. 5a". Matr. 5 var netop 1 Tdr. 1 Sk. og 3 Fk. Derefter solgte Jens Andersen 2 Fk. og ½ Alb videre til Peder Hansen, som var søn af Hans Nielsen Smed i Korning og også selv smed. Matr. 5a var 1 Tdr. 1 Sk. og 2½ Alb., og kigger man på matrikelkortet for ejerlavet 'Glatterup Bye, Raarup Sogn" 1819-1853, stod Jens Andersen registreret på matr. 5a, og det var også det jordstykke sønnen, Laurs Jensen, overtog i 1838, året før privatskolen startede, og som på det tidspunkt stadig var 1 Tdr. 1 Sk. og 2½ Alb. I dag er adressen på matr. 5a Flyvervænget 20 i Rårup, Her ligger Abildgård. Endnu et stykke jord er udstykket og nu er der kun fritidslandbrug på Abildgård. Jens Andersen stod registreret på både matr. 5 og matr. 5a i Rårup Sogneprotokol, ligesom han var registreret i Topografisk register 1790 - 1860. Rårup, Skjold, Stenderup. Bjerre-Hatting Herredsfoged. Opslag 223 af 449. 5a må dermed være det mest korrekte for rokkedrejernes gårds placering i 1839
9 Matrikel 5a, som i hvert fald senest fra omkring 1881 blev kaldt Abildgård, blev efter Laurs Jensen overtaget af hans datter Sidsel Marie Laursdatter i 1879, hun giftede sig i 1880 med Niels Olesen fra Baastrup i Øster Snede sogn, men døde selv allerede året efter. Niels Olesen giftede sig derefter med Ane Else Nielsen fra Korning i 1882. Hun var oldebarn til Hans Nielsen Smed i Korning. Ane Else og Niels Olesen er nævnt i denne artikel: Niels Hansen og Susanne Sørensdatter. Efter Ane Else og Niels Olesen overtog deres søn Kristen Olesen gården. Han var både gårdejer og sognerådsformand omkring 1950-erne, da mine forældre bestyrede Rårup Hvilehjem på Højgård
10 PE Jeppesen og Anton Justesen har haft en teori om, at skolen lå på Lundgårds Mark matrikel nr. 19 i Nebel (nu Pebelvej 31 matrikel nr. 19b), men har senere selv tilbagevist denne teori, da der ikke stod Skolehuus, men Skovhuus. Anton Justesen og PE Jeppesen: Brand, bomber og De nordre Torper. Flere beretninger og fortællinger fra Rårup sogn s. 209 og 210

Om Margrethe Madsdatter og Jørgen Madsen, som forærede De stærke Jyder den første skole

Netop da De stærke Jyder fik tilladelse til at oprette egne skoler i 1839, var der ved at ske et ejerskifte på Store Lundgård, Lundgårdsvej 4, Lund i Rårup sogn. Den tidligere ejer, Niels Jørgensen, var død året før, og dermed var hans kone, Margrethe Madsdatter, blevet enke. Niels Jørgensen havde været med i vækkelsen i Rårup helt tilbage i det første årti af 1800-tallet. Også enken, Margrethe Madsdatter, og hendes bror, Jørgen Madsen, som hun nu solgte gården til, kom fra en vakt familie, da de stammede fra gården Holstdal i Nøttrup (Rårup) i den sydlige del af Rårup sogn.1 
Det var søskendeparret Margrethe Madsdatter og Jørgen Madsen, der forærede De stærke Jyder deres første skole gennem et gavebrev.  

St Lundgård. Odense Luftfoto. 1954. Kilde: Danmark set fra luften. Det kongelige Bibliotek 

”Efter Niels Lunds (Niels Jørgensens) død fandt Margrethe Madsdatter det for besværligt selv at drive gården. Hun og Niels Jørgensen havde ingen børn sammen, og da ingen af Niels Lunds børn af første ægteskab kunne overtage gården, solgte hun den til sin bror, Jørgen Madsen, for 2800 rigsdaler. Det var stedbørnene dog ikke tilfredse med, og de fik handelen til at gå tilbage. Efter nogle år kom handelen dog i stand og gården kostede da 3200 rigsdaler foruden aftægt, der bestod af 2 tdr. rug, 2 tdr byg, 4 skp malt, 4 snese æg, en nybåren ko (at malke) hver maj og Mortensdag, endvidere 2 favne bøgetræ, 4 læs hasselris, 4 læspund flæsk og muligvis mere fribolig i 5 fag østre længes nordre ende, foruden forskellige kørsler”2 

Jørgen Madsen var altså involveret i St. Lundgård helt fra 1838-1839, hvilket var samtidig med, at den nye skole startede. Der lå dog først et skøde på salget i 1842. I skødet betingede Margrethe Madsdatter sig, at hun kunne blive boende på gården på aftægt3, hvilket både hun og hendes yngre søster, Johanne Madsdatter, gjorde under folketællingen i 1845. Johanne Madsdatter var også enke. Ligeledes boede der i 1845 på gården en søn af Jørgen Madsen, den 9-årige Niels Peter Jørgensen. Om ham stod der at han var ”Søn af Gaardeieren, der opholder sig paa Hjarnøe”.

Selv om Jørgen Madsen havde overtaget Lundgård, gik der flere år inden han og resten af familien flyttede til Rårup. I stedet havde han en gårdbestyrer til at passe gården, og hans kones søster, Maren Nielsdatter Bundgaard, var husholderske. Sønnen Niels Peter måtte sikkert hjælpe til, samtidig med at han har haft sin skolegang i De stærke Jyders skole. Maren havde en meget striks natur og holdt streng justits. Hun var meget hård mod søstersønnen Niels Peter.
I nogle år hed gårdbestyreren Hans Jensen, han var fra Glud, men var blevet vakt i Øster Snede. Hans Jensen arbejdede først på Lundgård som tjenestekarl, men blev senere gårdbestyrer, indtil han i 1842 blev husmand i Brund. Om denne Hans Jensen fortælles, at han var én af de få, der talte i de gudelige forsamlinger, og i starten af 1840’erne blev forsamlingerne i Rårup gerne holdt om søndagen - og ikke kun hos rokkedrejeren, men også på St. Lundgård eller i den nye privatskole.

I 1835 var Jørgen Madsen blevet gift i Uldum kirke med Mette Nieldatter (Mette Bundgård) som stammede fra Bundgård i Ølholm. Hun var brordatter til Mathias Nielsen Bundgaard på Ikjærgaard i Rårup, som jeg allerede har omtalt flere gange.
Både Mette Nielsdatter Bundgaard og Jørgen Madsen havde været gift tidligere, men havde begge mistet deres ægtefælle for nylig. Jørgen Madsen havde været gift med enken  Ane Jensdatter på Hjarnø, som i sit tidligere ægteskab var blevet vakt af en tjenestekarl, der tidligere havde tjent i Glattrup. Mette Nielsdatter havde først været gift med husmand Peder Laursen, og de havde boet på Hesselballe mark i Uldum sogn. Peder Laursen var død året før af svindsot (Han skal i øvrigt ikke forveksles med Peder Laursen i Rårup).
Det nygifte par blev boende på gården på Hjarnø, og flyttede først til St. Lundgård i Rårup i 1847.

Mette Nielsdatter kom som sagt fra Bundgård i Ølholm og altså også fra en vakt familie. Hun skulle senere vise sig at have temmelig markante meninger om De stærke Jyders skoler og undervisning, men dem hørte man først om efter Jørgen Madsens død i 1849. Indtil da var hun ”kun” kendt for at være en kone, der kunne sine ting. ”Hun lavede den bedste sommerost til præsten”, sagde man. Men hun ville gerne sove længe om morgenen, hvorimod Jørgen Madsen var et morgenmenneske, som gerne stod op kl. 4. Jørgen Madsen kunne finde hende i sengen ved 8-tiden om morgenen og sige: ”Nu har jeg været ved havet på begge sider af øen (Hjarnø), og du ligger her endnu”.4 Det var dog sagt drillende.

 Jørgen Madsen og Margrethe (Marie) Madsdatters far var Mads Laursen fra Holstdal i Nøttrup, Rårup sogn. Han var fætter til Peder Laursen fra Fredensbjerg i Nøttrup, Rårup sogn, som var den første vakte i Rårup. Se Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning   Børnene fra Holstdal var næsten alle med i vækkelsen
 Hans Andersen Hansen, gårdejer Glud, i sine optegnelser om slægten fra Bundgaard. 
 Anton Justesen og PE Jeppesen: Brand, bomber og De nordre Torper. Flere beretninger og fortællinger fra Rårup sogn s. 197
 4 Therkel Hansen: Slægten fra ”Niels Olsens Sted”, Øster Snede 1999

Lund Privatskole - den Madsenske skole, Lundgårdsvej 6, Nebel. Skolen lå hvor Pebelsvej rammer Lundgårdsvej. Bemærk også stisystem fra skolen ind til Rårup, som bl.a. lettede skoleafstanden for børnene fra den sydlige del af sognet. Nu hedder området ikke længere Nebel, men Glattrup. På fototidspunktet var skolen dog ikke længere i brug som skole. Sylvest Jensen Luftfoto 1961. Kilde: Danmark set fra luften. Det kongelige Bibliotek 

 Privatskolens bestyrelse

I gavebrevet nævnte Jørgen Madsen, hvem der indsattes i bestyrelsen for denne første privatskole i Rårup. Jørgen Madsen indsatte sig selv, samt husmand og træskomand Laurs Nielsen, Lund mark (Rårup sogn), gårdmand Jens Rasmussen, Brunsvang (Rårup sogn) og gårdmand Anders Michael Hermansen, Sandvad, Hvejsel sogn. 
Det var en bestyrelse, hvor alle var knyttet til Peder Laursen kredsen og ingen til Ikjær/Glattrup/Korning kredsen 

Den eneste i bestyrelsen, der ikke var fra Rårup, var Anders Hermansen fra Sandvadgaard, Sandvad i Hvejsel sogn. Sandvadgård lå ikke mange kilometer fra Hauge i Langskov sogn, hvorfra privatskolens første lærer, Anders Nielsen, kom. Formodentlig har de gennem vækkelsesmøder haft et ganske godt kendskab til hinanden, måske er der også et slægtskab, som jeg ikke har fundet. I hvert fald kom Anders Nielsens mor til at bo som indsidderske og aftægtskone på Sandvadgaard i næsten 4 år fra feb. 1844 til sept. 1847.1
Anders Hermansen på Sandvadgård havde i sin ungdom været lærer i flere år og derefter rejsende kræmmer. I 1832 blev han gift med Anne Mette Jensdatter, som var plejedatter af Peder Nielsen på Sandvadgård, og de overtog gården efter giftermålet. 
Anders Hermansen var en ledende skikkelse i vækkelsen fra slutningen af 30’erne, og som den meget ansete og respekterede mand, han var, bidrog han mere end nogen anden til at styrke vækkelsens forbindelser udadtil2.  
Udover at være gårdmand var Anders Hermansen sognefoged og i flere år sogneforstander (sognerådsformand). I 1848 blev han valgt til rigsdagsmand i Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Valget blev afholdt trods 3-årskrigens genvordigheder, og året efter måtte Frederik VII mere eller mindre villigt underskrive Danmarks Riges Grundlov. Anders Hermansen blev derefter stemt ind som folketingsmand i 1849. Stemmeprocenten var utrolig lav, kun 23% stemte i hele landet og i Vejle Amt kun 14,6%. og Anders Hermansen blev stemt ind i folketinget for Give kredsen med kun 77 stemmer, hvilket dog var en del flere stemmer end de to andre, der blev valgt ind fra samme kreds. Lange afstande til stemmesteder og 3-årskrigens indflydelse i Give området, som ikke lå langt fra Nordslesvig, havde naturligvis sin betydning for stemmeprocenten i Give kredsen.
I 1840 havde Anders Hermansen fået tilladelse til at undervise en søn hjemme, og imens Anders Nielsens mor boede hos ham, søgte han i 1846 om tilladelse til at lade sine børn undervise og konfirmere efter Pontoppidans forklaring og en ældre udgave af Luthers Katekismus. Dette bevilgedes ved kanc. Skr. Af 15/11 1846. Både på grund af tilknytningen til De stærke Jyders privatskole i Rårup og ansøgningen om at få børnene undervist efter Pontoppidans forklaring, viser at Anders Hermansen var vakt og med en stor hældning mod De stærke Jyder. 
Anders Hermansen havde et nært venskab til gårdejer Jens Jørgensen (Bjerregaard) fra Holtum, og de arbejdede sammen omkring flere ting, bl.a. om oprettelsen af en privatskole i Vindelev , men også i den grundlovgivende rigsdag, som de begge blev stemt ind i, ligesom de også begge var med omkring oprettelsen af Uldum Højskole i 1849. 
Jens Jørgensen Bjerregaard var født i Uldum sogn, hvor også Anders Nielsens forældre kom fra. Han flyttede sidst i 1840’erne til Bøgballe, hvor han dog ikke blev boende. Han sluttede sig til grundtvigianismen. 
Anders Hermansen flyttede til Vindelev i 1856, da var hans kone, Ane Mette Jensdatter, død året før. Senere blev han gift med Dorthea Maria Sørensen og nåede at få 23 børn i alt.  

 Anders Nielsens mor var min tipoldemor, hun hed Gjertrud Christensdatter. Hun var blevet enke i 1840, da hun mistede sin mand, skrædder Niels Pedersen (min tipoldefar).
Mens Gjertrud Christensdatter boede på aftægt på Sandvadgård, arbejdede hendes datter (Anders Nielsens søster), Ane Marie Nielsdatter (født 1826), som tjenestepige på gården. 
I september 1847 flyttede Gjertrud Christensdatter til Ølholm, hvor hun boede i et hus og ”nød aftægt fra Haugegaard”, om det også var Haugegård, der betalte hendes aftægt, mens hun boede hos Anders Hermansen, kan jo tænkes, men i så fald er jeg heller ikke klar over, hvad der gjorde hende berettiget til det, da jeg ikke kender mere til Haugegård i Langskov sogn og dens beboere. I 1854 rejste hun videre til Bøgballe i Øster Snede sogn, hvor flere af hendes børn boede. Der boede hun sin sidste tid hos min tipoldemor og tipoldefar Maren Nielsdatter (søster til Anders Nielsen) og Jørgen Knudsen. De vil blive omtalt grundigere i en anden historie. Her kan du se: Anders Nielsens anetræ 

2  ifølge Anders Pontoppidan Thyssen 

Anders Nielsen Hauge (1818-1891). Den første lærer for De stærke Jyder (1839 - 1845) 

Anders Nielsen. Lærer for De stærke JyderI 1839 blev Anders Nielsen lærer i Rårup. Han blev dermed den første lærer på De stærke Jyders første privatskole. Han var da 20 år gammel. Da jeg ikke har et foto af ham fra hans ungdom, er fotoet her på siden fra en senere alder.
Anders Nielsen blev født i Hauge i Langskov sogn den 12. november 1818. Han kaldtes derfor også nogle gange Anders Nielsen Hauge. Han var dog ikke i familie med den norske vækkelsesprædikant Hans Nielsen Hauge, som fik en del følgere blandt De stærke Jyder.

Anders Nielsens forældre var husmand og skrædder Niels Pedersen (1773 – 1840) og hustru Giertrud (Gjertrud) Christensdatter (1778 - 1855).  De kom fra Hesselballe i Uldum sogn, hvor der omkring 1800 var adskillige vakte familier. Gjertrud Christensdatter og Niels Pedersen var mine - forfatterens - tipoldeforældre, og dermed var Anders Nielsen bror til min tipoldemor Maren Nielsdatter, som blev født i Hauge i Langskov sogn i 18141
I Anders Nielsens familie var der flere, der engagerede sig i børns undervisning og i De stærke Jyders privatskoler, og bl.a. blev hans søster - min tipoldemor Maren Niesldatter - gift med én af De stærke jyders andre privatskolelærere, nemlig enkemand og privatskolelærer Mads Christensen, som var den første privatskolelærer i Kragelund i Øster Snede sogn. Ham giftede hun sig med som 60-årig enke. Mads Christensen var da selv enkemand og 69 år gammel.

Anders Nielsen var ikke læreruddannet, hvilket heller ikke i sig selv var en kvalifikation for De stærke Jyder, tværtimod, de frygtede, at de unge ved at komme væk fra de hjemlige omgivelser blev påvirket af andre strømninger og derved vildledt i deres tro. 
Men Anders Nielsen havde ikke været hjemmefra, han havde boet hjemme og var blevet oplært i skrædderfaget, en stillesiddende syssel, som var et af de nemmeste fag at forene med lærergerningen. Læreren kunne arbejde med sit håndværk, mens han overhørte eleverne og derved tjene lidt ekstra oveni den meget lille løn, han kunne forvente som lærer på den lille forældrebetalte skole i Rårup. Lønnen har formodentlig ikke bestået af ret meget andet end kost og logi.
Det var også en kvalifikation, at han kom fra en slægt, der fra starten havde været med i allerforreste linje i de vaktes kamp mod kirkens rationalistiske forkyndelse. Da Anders Nielsens mor skulle giftes, var både hendes far og bedstefædre døde, derfor var det hendes fætter, Christen Andersen Sælland, der var hendes forlover ved hendes bryllup i 1802. Christen Andersen Sælland var på bryllupstidspunktet anklaget i De stærke Jyders første store retssag, nemlig retssagen efter den tumult der i 1799 havde udspillet sig på kirkegården ved Langskov kirke ved et barnedåbsgilde for Else Larsdatters og Niels Nielsen Bundgaards datter, Kiersten Nielsdatter. Forældrene var fra gården Bundgaard i Ølholm og hørte til de vakte - ligesom deres slægtninge i Rårup, Mathias Nielsen Bundgaard og Mette Bundgaard - derfor var flere af de vakte troppet op på kirkegården før dåben for at vidne overfor dagens kirkegængere, men da pastor Steenstrup ankom til kirken, bad han nogle af sine hjælpere om at fjerne de vakte, og ved den lejlighed var det endt med håndgemæng og efterfølgende havde fulgt en retssag, der havde strakt sig helt til 1802. Christen Andersen Sælland blev ikke dømt ved domsfældelsen, men det gjorde hans bror, Peder Sælland (Peder Andersen Sælland).

Måske var det gennem kendskab til Mette Nielsdatter Bundgaard på Lundgård, at Anders Nielsen kunne begynde som privatskolelærer i Glattrup, men det kan ligesåvel være gennem Anders Hermansen i bestyrelsen, som åbenbart havde en del kendskab til familien - eller gennem rokkedrejer Jens Andersen på Glattrup Mark, som kom langt omkring.

Da der var folketælling den 1. februar 1840, få måneder efter skolen var startet, boede Anders Nielsen hos rokkedrejer Jens Andersen på Glattrup Mark. I folketællingen stod der, at han var 22 år gammel, men han var kun 21 år.
Da der blev holdt folketælling den 1. februar 1845, var Anders Nielsen stadig lærer i Glattrup, og nu boede han på skolen, for der var følgende oplysninger i folketællingen: ”hjælpelærer Anders Nielsen. Adresse: en hjælpeskole i De nordre Torper". Desuden blev det oplyst, at han var 26 år og ugift. Ordet hjælpelærer blev ellers normalt brugt om én, der hjælper en anden lærer, men på skolen i Rårup var der ikke andre lærere end Anders Nielsen2. Der var heller ikke andre end Anders Nielsen, der boede på skolen.

Som ovenfor nævnt var skolen startet på initiativ af stærke Jyder fra Peder Laursen kredsen, ligesom også bestyrelsen var knyttet til Peder Laursen kredsen. Peder Laursen kredsen var da også de fleste i antal, men der gik også børn fra Ikjær/Glattrup kredsen på skolen. Da skolen blev oprettet, var i øvrigt både Peder Laursen og Mathias Nielsen døde, de 2 der fra starten havde været frontkæmperne for de to kredse i Rårup. Peder Laursen døde i 1835 og Mathias Nielsen døde i 1827.

Men hvad blev børnene undervist i på skolen? I Bjerre Herreds Bogen citerede Herluf Hegnsvad ”Gludbogen”, hvori der stod, at undervisningen i skolen foregik "efter Pontoppidans forklaring og en bibelhistorie af Rasmus Sørensen. Desuden var der skrivning og regning og indenadslæsning i Det Nye Testamente". Rasmus Sørensen var lærer og vækkelsesprædikant og kom fra Jelling. Han sluttede sig senere til Bondevennerne og arbejdede op mod Grundlovens vedtagelse sammen med De nationalliberale. De har ganske givet kendt Rasmus Sørensen på skolen i Rårup, men kan det virkelig tænkes, at de allerede fra starten brugte "De bibelske Historier og de bibelske Lærdomme, eenfoldelig fortalte for Børn og Folket", som var en bibelhistorie, han havde skrevet kun 4 år tidligere i 1835? Det er ikke endnu lykkedes mig at finde ud af, hvor Gludbog befinder sig, og jeg har ikke på andre måder kunnet bekræfte oplysningen3

Anders Nielsen var lærer i Rårup indtil engang i 1845. Tiden var dog afbrudt af en eller flere perioder med militærtjeneste mellem 1841 og maj 1844. Tjenesten blev afviklet i København ved Jyske Jægerkorps og senere ved det 3. Jægerkorps. 
I 1844 søgte han om optagelse på Jelling Seminarium, men ændrede det i foråret 1845 til Snedsted Seminarium, sikkert efter anbefaling af vækkelsesprædikanten Peter Larsen Skræppenborg, som han fulgte på dennes vækkelsesrejse til Vestjylland, Salling, Mors og Thy i januar 1845, mens han endnu var lærer i Rårup. På denne vækkelsesrejse var både Skræppenborg og Anders Nielsen blevet anklaget for at have afholdt gudelige forsamlinger, hvilket dengang var forbudt i følge Konventikelplakaten fra 1741. Efter sin læreruddannelse i Snedsted var han bl.a. lærer i Nordslesvig i en del år mellem første og andens slesvigske krig. I Slesvig var han bl.a. sammen med Morten Eskesen og andre lærere fra Snedsted med til at arrangere Sangforeningen for Nørre Rangstrup Herred og Omegn og store folkefester i Mandbjerg Skov. Endnu senere blev han lærer og kirkesanger i Ubby hos Vilhelm Beck, netop i de år, hvor Vilhelm Beck kom til at tegne Indre Mission. Anders Nielsen udgav Pilgrimsharpen, der var Indre Missions første egentlige samfundssangbog, den var meget udbredt indtil Hjemlandstoner overtog dens plads. Han forsøgte sig også som børnebladsudgiver i et par omgange, og udgav desuden heltesange og Danmarkshistorie på vers. 

Da Anders Nielsens historie er virkelig interessant, har jeg valgt at skive en hel artikel om ham. Jeg har endnu ikke bestemt, om den bliver at læse her på hjemmesiden eller bliver udgivet på anden vis.

Maren Nielsdatter var min mormors mormor. 
Ifølge Cecil Christensen blev ordet hjælpeskole brugt om ekstra skoler i et sogn, hvor der var mere end en kvart mil til sognets hovedskole eller elevtallet i hovedskolen var for højt (Anordningen om almueskoler). En hjælpeskole uden tilhørende bolig og jord til læreren kaldtes en biskole. Folketælleren har formodentlig ikke vidst, hvad han skulle kalde denne nye skole.  
Gludbogen eller Hans Andersen Hansens "dagbog" er skrevet i 1909-19 af gårdmand Hans Andersen Hansen (1868-1932) i Glud. Den bygger på slægtens mundtlige beretninger og på slægtsoptegnelser af lærer Niels Peter Jensen, der var født i Ølholm. Trods mange forsøg er det ikke lykkedes mig at opspore Gludbogen, og jeg har kun set uddrag af den og ikke i det fundet oplysningen om Rasmus Sørensens bibelhistorie 

Forældre og elever på De stærke Jyders første skole fra 1839 - 1849

I de 10 første år - fra 1839 til 1849 - fungerede De stærke Jyders første skole med børn fra både Peder Laursen kredsen og Ikjær/Glattrup kredsen. Det var bestemt ikke år, der var præget af enighed. Man kan sige, at Ikjær/Glattrup kredsen valgte det ”mindst onde” for deres børn – i denne skole blev børnene i det mindste oplært efter Pontoppidans forklaring og ikke Balles lærebog som i almueskolen. Men Peder Laursen kredsen mere åbne og tolerante linje passede bestemt ikke til Ikjær/Glattrup kredsens mere dogmatiske tilgang til undervisningen.
Biskop Brammer udtalte, at Ikjær/Glattrup kredsen i midten af århundredet adskilte sig fra de andre opvakte i sognet ved ”især ikke at ville hæve sig fra Bodfærdighedens Standpunkt til nogen Glæde i Troen”. Der var åbenbart ikke meget glæde og udvikling i Ikjær/Glattrup kredsen stædige fastholden af en skyldbetynget tro, og det fik bestemt ikke parterne til at nærme sig hinanden.

Ca. 30 familier fra Rårup sogn samledes om privatskolen, og det svarede til omkring 7-8 % af sognets indbyggertal1
I de første 10 år lå elevtallet mellem 12 og 19 på Den Madsenske skole2.
Børnene kom fra følgende 11 familier i Peder Laursen kredsen (13 børn): gårdmand Hans Nielsen – Kragborg, Jocum Madsen – Nøttrup, Rasmus Sørensen – Nøttrup, indsidder Thomas Hansen – Glattrup mark, Laurs Nielsen – Lund mark, J. Olesen – Møllested, gårdmand Jørgen Madsen – St. Lundgård, S. Madsen – Nøttrup, H. F. Pedersen – Skævlund, gårdmand Anders Bertelsen - St. Lundgård og husmand Jens Peter Rasmussen – Glattrup skov

Og fra følgende 4 familier i Ikjær/Glattrup kredsen (7 børn):  Søren Olesen – Glattrup, P. Hansen – Ikjær, J. Nielsen – Glattrup og S. C. Jensen - Glattrup

Herluf Hegnsvad:  De stærke Jyder. Bjerre Herreds Bogen 1, 1963
Frands Ole Overgaard og A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. årh. V bind, De senere jyske Vækkelser s. 129

Lærerrækken fra 1839 til 1849, mens der kun var én skole for De stærke Jyder i Rårup

Lærerlisten for de første 10 år med privatskolen for De stærke Jyder i Rårup stammer fra Frands Ole Overgaard og A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. årh. V bind, De senere jyske Vækkelser s. 129.
I 1849 blev uenighederne så store blandt De stærke Jyder i Rårup, at der blev oprettet endnu en skole.
Her er de 5, der var lærere inden delingen i 1849:

1. Anders Nielsen 1839-1841 og igen fra 1844-45
2. Pastor Carstensen 1841. Carstensen var blevet sognepræst i Rårup efter Bechmann, som døde i 1836. Carstensen havde de første år holdt sig til lovgivningens bestemmelser, og dermed gjort det svært for de vakte, fordi han indberettede deres gudelige forsamlinger. Så sent som 1840, havde han indberettet en gudelig forsamling, som Peter Larsen Skræppenborg holdt hos husmand Laurs Nielsen. Det var dog den sidste Carstensen indberettede, da han var klar over, at han mistede de vaktes tillid, hvis han fortsatte på den måde, og derefter deltog han selv oftest i forsamlingerne, for at holde lidt hånd i hanke med hvad der foregik. Om det var med samme hensigt, han havde hjulpet De stærke Jyder i en kort periode under Anders Nielsens militærtjeneste, skal jeg ikke kunne sige.
3. Væver Ole Jensen, Møllestedet / Mølsted nov. 1841 - maj 1844. Han var søn af gårdmand Jens Olesen og væverske Sidsel Marie Pedersdatter fra gården Mølsted. Adressen er i dag Gramrodevej 9, Gramrode, 7130 Juelsminde. Jens Olesen havde allerede været med i vækkelsen i flere år, var underskriver på alle 3 store adresser2 og selv om han "indtil videre" underviste sine børn hjemme, da Anders Nielsen blev lærer i Rårup, sluttede både han og sønnerne Ole Jensen og Jens Jensen op omkring privatskolen. Ole Jensen overtog selv senere forældrenes gård og fortsatte desuden som væver i mange år.
4. Tjenestekarl Peder Jørgensen 1845-1846. Han omtales af biskop Brammer ved dennes første visitats på skolen i 1846 som ”en Bondekarl Peder Jørgensen.” Jeg ved ikke mere om ham
5. Tjenestekarl Laurits Laursen (Laurs Laursen) maj 1846 - nov. 1849. Den sidste lærer på den Madsenske skole inden splittelsen i 2 skoler i 1849 hed Laurs Laursen. Han var søn af Ane Marie Laursdatter og Laurs Mortensen (Laurs Johan Mortensen) på Solskov Mark i Øster Snede sogn. Laurs Mortensen var igen søn af Morten Johansen fra Ølsted, som jeg fortalte om i artiklen Lærebogsstriden i Rårup og Korning. 1810 - 1839 (link), var én af dem, der blev idømt fængsel på vand og brød ved højesteretsdom af 28. juli 1817.

Om Laurs Laursen - fortalte hans datter en historie, som Therkel Hansen i Øster Snede gjorde mig opmærksom på.
Jeg gengiver dele af historien her, da den viser, hvordan den gruppe af de vakte, der endte med at få navnet De stærke Jyder (Ikjær/Glattrup kredsen), kunne være fordømmende overfor andre med divergerende meninger, og hvordan de endda kunne udelukke egne familiemedlemmer, som om de var bange for, at anderledes meninger kunne smitte.

En søndag eftermiddag i 1840’erne havde Laurs været med sine forældre til en forsamling i Gl Sole. Det var i kampårene, og man talte ”højt” til hinanden, hvilket førte til at Laurs sagde mødelederen imod. Det vakte oprør i forsamlingen.
Efter hjemkomsten kom der bud til hjemmet fra de Stærkes ledere, at forældrene skulle jage den dreng bort omgående. Det siges endda, at han skulle af sted samme aften og uden at få ekstra tøj med sig. Det er selvfølgelig ikke gået af uden gråd og tårer, men i alt fald har faderen anset fremgangsmåden for rigtig, og den unge mand måtte af sted. Han gik da til en morbror i Jelling, som ikke hørte til De Stærke. Et par aftner senere listede han sig hjem for at hente nogle bøger, som han havde gemt i det nærliggende dige, sikkert ”forbudte” bøger, som hans forældre ikke måtte se. En tid var Laurs lærer på De stærke Jyders skole i Rårup, hvilket hans forældre jo formodentlig har accepteret og håbet, at han dermed faldt til ro. Men skolearbejdet i Rårup interesserede ham ikke og han ønskede at lære mere.
Mette Bundgård på Lundgård i Rårup, som på dette tidspunkt havde bestemt sig for at få en læreruddannet lærer efter Laurs, opfordrede ham til at tage på Jelling Seminarium, og morbroren i Jelling hjalp ham med at komme på seminariet.
Da faderen hørte dette blev han ude af sig selv; nu var det værste sket, for der blev sønnen rigtig oplært i ”den falske lære.” En vinterdag gik han til Jelling for at få sønnen fra sit forehavende. Laurs ville ikke lade sig overtale, men da faderen nu var gået den lange vej, ville han give ham noget at spise, og han gik ud for at lave noget til. Mens dette stod på, gav faderen sig til at brænde drengens bøger i kakkelovnen, og hans violin fik han også slået i stykker. At drengen blev både vred og bedrøvet siger sig selv, og fra nu af var al forbindelse med hjemmet afbrudt.
Efter endt uddannelse fik Laurs plads som lærer i Bjerre herred, men efter et par års forløb fik han embede i Sønderjylland. Da han nu skulle rejse så langt bort, syntes han alligevel, at han ville hjem og sige farvel. Da han nærmer sig hjemmet, ser han sin broders kone, som i mellemtiden var kommet til som ung kone. Da hun får øje på ham, springer hun ind og smækker døren i. Da han banker på, åbner hun døren og siger: ”Ka do kom he’rut din Djævelens barn.” I det samme så han sin mor, som sad derinde i en stol og græd. Chokeret gik han sin vej, og sine forældre så han ikke mere."

Til historien skal tilføjes, at Laurs i en høj alder blev forsonet med sine 2 brødre i Øster Snede.

De 3 store adresser i vækkelseshistorien: 1. 1834 for sognebåndsløsning, 2. 1835 for Pontoppidans Forklaring og 3. 1839 mod ritualændringer 
Historien om Laurs Laursen er gengivet i Therkel Hansens bog om Øster Snede sogn fra 1991 (side 71) og senere revideret lidt i Slægten fra ”Niels Olsens Sted” fortalt af Therkel Hansen i 1999. Beretning om Ane og Kristian Laursen Sørensen og deres forslægter (S. 9). Historien om Laurs er fortalt af hans datter og senere præstekone i Pjedsted, Thora Constanze Krogh

Den Madsenske privatskole for De stærke Jyder fra 1849 til 1875
Lundgårdsvej 6, Rårup

Da Laurs Laursen stoppede i Rårup i 1849, kom den endelige splittelse. Den privatskole, som De stærke Jyder i Rårup var blevet enige om at være sammen om i 1839, blev nu til to privatskoler, fordi den handlekraftige og dygtige Mette Nielsdatter Bundgård på Lundgård markerede sig og satte trumf på sin vilje, da hun ønskede en seminarieuddannet lærer.

Mette Nielsdatter Bundgårds mand, Jørgen Madsen, som sammen med sin søster havde stået bag gavebrevet på skolen på Lundgårdsvej 6, døde i Rårup den 25. juni 1849.
Kort tid efter giftede Mette Nielsdatter Bundgård sig med Anders Berthelsen fra Elkjærgaard. Han var 22 år yngre end hende og en afholdt mand i lokalsamfundet. Til hans begravelse i 1898 sagde man ”at følget, som dels var til fods og dels kørte med 18 vognspand, var så langt, at da rustvognen nåede til Glattrup, kørte den sidste rustvogn ud af Lundgård”.1

På dette tidspunkt blev splittelsen blandt De stærke Jyder i Rårup helt tydelig, for Mette Bundgård bestemte, at hun ville have en seminarieuddannet lærer, og ansatte derefter sin fætter Niels Peder Jensen fra Ølholm til den Madsenske skole – altså til skolen på Lundgårdsvej 6, som Anders Nielsen havde undervist på, og som hendes mand og dennes søster havde foræret De stærke Jyder til skole.
Denne N. P. Jensen var Ikjær / Glattrup kredsen ikke tilfredse med, formodentlig fordi de ikke ville have en seminarieuddannet lærer, så de oprettede deres egen skole med en uuddannet lærer. Den vil blive omtalt i næste afsnit.

Mette Nielsdatter Bundgård holdt på sit, hun ville beholde Niels Peder Jensen og udtalte ”at når hun havde fæstet ham, kunne hun også aflønne ham”. N. P. Jensen fik kost og logi og 20 rigsdaler for den vinter, og selv om han kun var på privatskolen i et halvt år, var splittelsen blandt forældrene på skolen endegyldig.

Mens Niels Peder Jensen underviste, havde biskop Brammer været på visitats i 1850, hvor han ”forefandt Jensen ”en useminaristisk Bondekarl”, der lod sine 20 elever lære ”Pontoppidan” og Joh Hübners bibelhistorie ordret udenad. Når børnene »læse med Færdighed og have god Christendomskundskab”, måtte dette utvivlsomt skyldes medvirken fra forældrenes side."
Dette til trods for, at Niels Peder Jensen havde været på seminariet.

Den Madsenske skole på Lundgårdsvej 6 fortsatte indtil 1875. På det tidspunkt blev der bygget en kommunal skole lige overfor privatskolen, og forældrekredsen på den Madsenske skole flyttede derefter deres børn over på den offentlige skole.

Selv om der var blevet bygget et par fag til den Madsenske skole, var den aldrig særlig stor.
Jørgine Abildgård skriver i ”Erindring og vision” at skolelokalet kun var ”en 3-4 meter i bredde og 6 i længden”. (Jørgen Madsen var hendes oldefars bror).

Hvor mange af lærerne, der var ansat i perioden fra 1849 til 1875 på den Madsenske skole, der rent faktisk var læreruddannet, ved jeg ikke, men det var ikke dem alle.
Jeg har fundet navnene på følgende lærere:

  1. Niels Peter Jensen. Vinteren 1849-50.  Niels Peter Jensen var født i Ølholm 1829. Han var lærer i Stautrup fra 1850 til 1858. Han har skrevet sine erindringer, som er at finde på Ormslev Kolt Lokalhistoriske samling. Dem har jeg desværre ikke læst.  
  2. Thøger Sørensen nævnes som lærer år 18502. I 1854 var han stadig lærer på skolen, for Morten Eskesen, der samtidig havde startet Uth Højskole op i nærheden, nævnte i sin bog Bølgerne ruller, at han gennemgik Luthers store Katekismus med Thøger Sørensen, fordi denne ”pønsede på at gå Hans Egedes vej til Grønland i Guds ærinde. Thøger Sørensen var ung af år bleven lærer i en børneskole ved Lund, Rårup sogn, hvor de stærke Jyder lod deres børn undervise, først og fremmest i den kristelige børnelærdom, således som de fandt det rigtigst”. Thøger Sørensen blev senere missionær på Grønland og derefter præst. Han var søn af smed Søren Thøgersen og Johanne Nielsdatter, der var blandt de første, der støttede Remmerslund privatskole (link) for De stærke Jyder i Hedensted.
    Under folketællingen i 1850 havde Thøger Sørensen som 15-årig været tjenestedreng hos gårdmand Jens Berthelsen på Hyllerød Mark i Nebsager
  3. Jørgen Hansen var snedker og drev stadig sit håndværk, selv om han også var lærer på privatskolen. Han var ansat i flere år omkring 1860.  Mens han var lærer, var biskop Brammer i 1856 på sin 3. visitats på privatskolen, hvor han besøgte både Lundgårdskolen med Jørgen Hansen som lærer og den i 1849 oprettede Ikjær/Glattrup privatskole med Anders Terkildsen (Therkelsen) som lærer. Her var hans indtryk af de 2 skoler: ”Den Første skole har 13, den Anden kun 5 Elever. Fremgangen ... var som den pleier at være i de Opvaktes Skoler, dvs korrekt i Indenadslæsning og kun altfor korrekt i Udenadslæsning, hvor Børnene holdes til paa det Allemøiagtigste at opremse Ordene i Pontoppidans Forklaring. Een Dreng havde imidlertid saa opvakt Hoved, at han var i Stand til klart og livligt med egne Ord at tale om sin Christendom. — Hvad der end kan fattes de Opvaktes Skoler, er det imidlertid langt fra, at jeg vil tilraade, at man lægger dem nogen Hindring i Veien”.3
  4. Ifølge Brammers 4. og sidste visitats i 1862 mødte fra »Lundgaardskolen« 20 børn med Ole Jensen som lærer, biskop Brammer omtalte lærer Ole Jensen og den samtidige lærer på Ikjærgård - Chr Christensen - som ”tvende Bønder”.3 Ole Jensen er formodentlig væver Ole Jensen, som var lærer fra 1841 til 1844 - før skolen blev delt. I 1860 stod han i folketællingen omtalt som gårdmand, men ikke længere væver. 
  5. Storing, om hvem der kun vides, at han rejste til Australien.
  6. Den sidste lærer var husmand Jakob Jensen, han rejste til Amerika i 1875, samme år som skolen blev nedlagt.

Anton Justesen og PE Jeppesen: Brand, bomber og De nordre Torper. Flere beretninger og fortællinger fra Rårup sogn s. 197
Vækkelsernes Frembrud Bind IV. S. 239 note 15
A. Pontoppidan Thyssen: Dansk Præste og Sognehistorie. X Haderslev stift. Hefte 13 Hedensted Provsti. 1989. s. 1290


Ikjær/Glattrup skolen 1849-1927

Den forældregruppe, der i 1849 ikke længere ønskede at have deres børn til at gå på den Madsenske skole, var samme gruppe, som stod bag Forbundsdokumentet i 1824 (Ikjær/Glattrup/Korning kredsen). De var simpelthen bange for, hvad en seminarieuddannet lærer kunne finde på at lære deres børn. Læreren i deres privatskole måtte helst ikke bevæge sig for langt ud over Pontoppidans forklaring og Kingos salmebog, og derfor måtte han helst være vokset op og have levet blandt dem selv, og i hvert fald ikke have været på et seminarium, hvor han kunne have fået andre tanker og ideer i hovedet og være blevet ”fordærvet af en fremmed tankegang”. At en ikke uddannet lærer var billigere var ikke uvæsentlig, men dog ikke afgørende.

Det var den kreds, som i eftertiden fik navnet De stærke Jyder. Deres skole vil jeg i denne artikel kalde for Ikjær/Glattrup skolen.

  1. Ikjær/Glattrup skolen eksisterede fra 1849 til 1927
  2. Skolen havde kun 3 forskellige lærere i løbet af de næsten 77 år, den eksisterede.
  3. Skolens adresse faldt sammen med lærerens bopæl, og derfor havde skolen også 3 forskellige adresser fra 1849 til 1927

De 3 lærere og deres adresser var:

  1. Anders Therkelsen, Ikjærgård, Ikærvej 4, Ikjær. Lærer fra 1849-1859
  2. Christen Christensen, Mosegård, Glattrupvej 16, Glattrup. Lærer fra 1859 – 1886
  3. Jens Jensen (Jens Kusk). Glattrupvej 7, Glattrup.  Lærer fra 1886 - 1927

Ikjærgård, Ikjærvej 4, Ikjær, Rårup. Fotoet har jeg affotograferet på De stærke Jyders Mindestue i Gammelsole, nu i Hedensted kommune

Skolen på Ikjærgaard, Ikjærvej 4. 1849-1859
Lærer og gårdmand Anders Therkelsen (1815-1860)

Efter bruddet med den Madsenske skole måtte Ikjær/Glattrup gruppen nu finde både en ny bygning og en anden lærer.
Måske havde Anders Therkelsen på Ikjærgård ikke lige tænkt på, at han blev nødt til at påtage sig det hverv, for han havde jo sit landbrug at passe og var i øvrigt også tømrer, men han havde været den ivrigste modstander af den nye seminarieuddannede lærer. Han holdt på, at ”børnene burde undervises af hjemlige kræfter (uuddannede)”, så den nye skole kom til at ligge på Ikjærgård og med gårdmanden Anders Therkelsen som lærer. Børnenes frelse var trods alt det vigtigste. Anders Terkelsen sagde, at "var der ingen anden lægmand, der ville undervise børnene, så kunne han selv".

I folketællingen først på året i 1850 havde han dog hjælp til undervisningen, for da boede den 18-årige Anders Pedersen på gården, og om ham stod der, at han var fra Engom, at han var ueksamineret privatlærer og i øvrigt også daglejer.  

Om Anders Therkelsens undervisning ved jeg kun det, der kan læses ovenfor i afsnittet om Den Madsenske skole på Lundgårdsvej 6 i Glattrup, hvor biskop Brammer var på visitats i 1856 og 1862. Brammer besøgte både den Madsenske skole og Ikjær / Glattrup skolen i 1856 og 1862, men han skrev hver gang kun én samlet vurdering.

Anders Therkelsen på Ikjærgård var ikke en hr. hvem som helst. Han var ældste barn af 2 af de mest fremtrædende stærke Jyder, nemlig Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen. Da Hans Nielsen Smed i Korning blev idømt 1 års tugthus 1817, var de 2 ud af de 4, der samtidig blev idømt fængsel på vand og brød. Desuden havde Therkel Pedersen været med Hans Nielsen Smed i audiens hos kongen i København i 1818 for at tale De stærke Jyders sag. Både Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen var blandt underskriverne på Forbundsdokumentet på Ikjærgård i 1824.

Anders Therkelsen underskrev også dokumentet, som forældrene havde underskrevet, men det var på et senere tidspunkt. Da dokumentet blev opbevaret på Ikjærgård helt frem til 1983, var det ikke vanskeligt for ham at komme i nærheden af det.

Det år Forbundsdokumentet blev underskrevet, var samme år, som Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen flyttede fra Korning til Rårup. De var blevet ejere af Ikjærgård på en ikke just særlig køn måde. Overleveringerne siger, at det foregik sådan:

Marie Kathrine Kristensdatter var sværmerisk - ligesom Johanne Marie Jensdatter (link) - og hun fik ”guddommelige åbenbaringer”. Nogle gange kunne hun finde på at bruge disse åbenbaringer til egen vinding, og af den grund fik hun tilnavnet ”pavinden”.

På et tidspunkt havde hun den åbenbaring, at Mathias Nielsen skulle afstå Ikjærgård til Therkel Pedersen og hende. Som Hans Andersen Hansen skrev i sine optegnelser om Bundgaardsslægten omkring 1914 i en ikke særlig smigrende omtale af Marie Kathrine Kristensdatter: "Omkring 1830 kom Terkel Pedersens kone fra Korning ridende på en svajrygget øg til Ikjær og sagde, at det Var Guds vilje, at hun og hendes mand skulle have gården. - Der protesteredes fra forskellige sider, blandt andet var Niels Bundgaard i Ikjær for at protestere, men det nyttede ikke, - det var jo Guds vilje"
Niels Bundgaard var Mathias Bundgaards bror.

I 1824 var Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen og deres 3 børn rykket ind på Ikjærgård, vel og mærke uden at der var aftalt en ordentlig aftægt eller pris til Mathias Nielsen. Dog lå der en aftale at Therkel Pedersen skulle overtage forsørgerpligten for Mathias Nielsens familie, uden at der var nærmere aftaler om denne forsørgerpligt.

Det var en ovenud fordelagtig overtagelse for Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen, som i Korning kun havde haft en mindre ejendom, som de havde ernæret sig ved, samtidig med at Therkel Pedersen arbejdede som skrædder.

I folkemunde lød det, ”at Marie Kathrin’ kom ridende på en hvid hest for at omvende Bjerre herred”. Og for at I bedre kan forstå, hvilken magt Marie Kathrine Kristensdatter havde fået tilranet sig, må I lige have historien med den hvide hest, som foregik først i 1820’erne, mens familien endnu boede i Korning, her fortalt af Herluf Hegnsvad:1

En dag kom Marie Kathrine ridende til Rårup for at besøge Maren Hansdatter og Søren Olesen2Det var kun beregnet at skulle være et kort besøg, hesten blev derfor ikke sat i stald, men bundet i gården. Knud og Tønne (Søren Olesens sønner af første ægteskab). Der begge var hjemme, benyttede lejligheden til at drille ”pavinden”, som rokkedrejeren Jens Andersen kaldte hende. De anbragte en torn under hestens hale, og da Marie Kathrine satte sig til hest og red ud af gården, irriterede tornen hesten så meget, at den slog sin rytter af.
Om det fra Knud og Tønnes side var ment som lidt drenget drilleri eller om de bar nag til Marie Kathrine, skal jeg ikke kunne sige; men i hvert fald blev Marie Kathrine meget harmfuld over denne streg. Hun forlangte af Søren Olesen, at han som straf skulle forvise sønnerne fra hjemmet. Og dette skete virkeligt.”
Knud og Tønne forlod hjemmet. Tønne kom aldrig hjem igen, mens Knud forsonede sig med sin far og kom hjem igen.

Det var ikke en lille gård, Mathias Nielsen gav fra sig til Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen. Den var på det tidspunkt på godt 56 tdr. land, svarende til 5 tdr. 2. skp. 1 fdk. 2 ¼ alb. hartkorn3 og dermed langt større end den ejendom Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen kom fra i Korning4.

Det var ikke første gang Mathias Nielsens venlighed og gavmildhed blev udnyttet, han havde bl.a. kautioneret for en nabo, der gik fallit. Det fortaltes også, at rokkedrejer Jens Andersen en dag var gået fornærmet fra Ikjærgård, fordi har ikke kunne købe billigt træ, som han plejede, for netop den dag var én af Mathias Nielsens brødre på besøg, og han havde forhindret salget af træet til for lav pris.

Det var denne gård, der nu skulle være skole og Marie Kathrine Kristensdatters og Therkel Pedersens søn Anders Therkelsen, der skulle være lærer.

Anders Therkelsen blev født i Korning i 1814. Han overtog Ikjærgård fra forældrene i 1842.
Han blev omtalt som en stor og kraftig mand med et stort skæg. Før han blev gift og overtog Ikjærgård fra forældrene, arbejdede han som tømrer i Kragelund i Øster Snede sogn og i Rårup.

Selv om Anders Therkelsens forældre havde overtaget Ikjærgård på denne mærkelige måde, synes det ikke at have ødelagt forholdet mellem de to familier helt, i hvert fald blev Anders Therkelsen gift med 2 af Mathias Nielsens døtre.
Først blev han gift med den jævnaldrende Birthe Katrine Mathiasdatter i 1839.  Da hun allerede døde i barselsseng året efter, fik de ingen børn sammen. Han blev derefter gift med den yngre søster Karen Mathiasdatter. Hun døde i 1857, og i det ægteskab var der kun et overlevende barn. Det var en pige, som vist ikke kunne klare sig selv. Hun blev aldrig gift og blev boede på Ikjærgård til sin død.
Anders Therkelsen nåede at blive gift en tredje gang. Da var han 43 år og den 3de kone, som hed Mette Kathrine Christensdatter (1838-1893), kom fra Florodegård i Båstrup i Øster Snede. Hun var 29 år.
"Det er muligt at man har haft lidt ondt af den unge pige, for at hun ene skulle hen til en gammel mand. For at hun ikke skulle tabe modet, fortælles det, at hun fik sin bror Mathias med, han har jo så nok været tjenestekarl, men Kathrine ville nu være lidt særlig god ved ham, hun sørgede for at han kom ind og fik formiddagskaffe, det opdagede manden, og han kom en dag og tog dem på fersk gerning. De kom op og skændes og det blev til håndgemæng, så de begge trimlede rundt på gulvet, ja, sådan fortælles det"5
Anders Therkelsens døde 3 år senere, og enken giftede sig nu med et barnebarn til Mathias Nielsen. Han var 24 år gammel og hed Hans Mikkelsen (1836-1914) og var søn af Else Mathiasdatter fra Ikjærgård og Mikkel Hansen, der var søn af Hans Nielsen Smed – og på den måde kom gården tilbage i Mathias Nielsens slægt, ligesom nu også Hans Nielsen Smeds familie var repræsenteret på Ikjærgård.
Hans Mikkelsen havde som ældre stor indflydelse i de vakte kredse og var en slags leder.

Skolen på Ikjærgård lukkede i 1859 og blev samtidig flyttet til Mosegård i Glattrup.
Anders Therkelsen døde i januar 1860, 46 år gammel.

Det skulle vise sig, at også de to næste privatskolelærere på Ikjær/Glattrup skolen var i familie med Hans Nielsen Smed, idet de begge blev gift med efterkommere af ham.

Hans Nielsen Smed og hans slægt s. 67
 Forfatterens tiptipoldeforældre – se Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning  
3Hans Nielsen Smed og hans slægt s. 100
Læs mere om Marie Kathrine Kristensdatter og Therkel Pedersen i artiklen Lærebogsstriden i Rårup og Korning. 1810 - 1839
Therkel Hansen: Maskinskrevet dokument på Mindestuen i Gl Sole ”Ikjærgård og De stærke Jyder”

Mosegård, Glattrup Privatskole for De stærke Jyder

Mosegård, Glattrupvej 16, Glattrup, Rårup, Hedensted kommune. Gårdmaleri malet af omvandrende gårdmaler i 1908. Gårdmaleriet tilhører tidligere ejer af Mosegård, Henry Knudsen Sørensen i Juelsminde

Skolen på Mosegård, Glattrupvej 16 (1859-1886).
Lærer Christen Christensen Bødker (1811-1889)

10 år efter Ikjær-Glattrup kredsens skolestart på Ikjærgård flyttede skolen i 1859 til Mosegård i Glattrup, hvor gårdmanden Christen Christensen nu blev den næste uuddannede lærer for Ikjær-Glattrup kredsen. Han var lærer i hele 27 år fra 1859 til 1886, hvor han som 75-årig på grund af sygdom måtte opgive både at drive gården og at være lærer.

Christen Christensen, som i daglig tale kaldtes Christen Bødker, var både lærer på skolen og en dygtig landmand, som havde en veldrevet gård.
Undervisningen på Mosegaard foregik i den store stue, kaldet ligstuen. Her underviste Christen Christensen, og selv om han var selvlært og ingen læreruddannelse havde, så var han en velbegavet mand, der var anerkendt som en dygtig og respekteret lærer.
Alligevel var Biskop Brammer vist ikke så tilfreds. På sin 4. og sidste visitats i 1862 noterede han kortfattet, at der på Lundgaardskolen var 20 børn med Ole Jensen som lærer, og på Ikjærgård 6 børn med Christen Christensen som lærer, og ellers skrev han kun, at lærerne var ”tvende Bønder”.

Mosegaard havde en betydelig plads i De stærke Jyders historie, herfra stammede Johanne Marie Jensdatter, hvis omvendelsesberetning formodentlig var kendt af alle De stærke Jyder. Kender du den ikke, kan du læse den her: Johanne Marie Jensdatters omvendelse (link). Johanne Marie Jensdatter var min tiptipoldefar Søren Olesens første kone. Han havde efter hendes død giftet sig med min tiptipoldemor Maren Hansdatter, der var datter af Hans Nielsen Smed fra Korning (link).

Nu havde så svigersønnen Christen Christensen overtaget Mosegård. Han blev i 1844 gift med deres datter Susanne Sørensdatter (1826 -1855),1 og 10 dage senere havde Søren Olesen overdraget Mosegård til svigersønnen for 1200 rbd. og en eksisterende gæld i gården på 478 rbd. Søren Olesen selv døde året efter af ”alderdomsafkræftelse” næsten 80 år gammel, og Maren Hansdatter fik en aftægtskontrakt og levede på Mosegård 13 år længere end sin mand.

Ægteskabet havde været arrangeret, for Susanne Sørensdatter skulle arve Mosegård fra sine forældre, og derfor blev hun nødt til at have en mand først. Det er fortalt i familien, at det var hendes forældre, Maren Hansdatter og Søren Olesen, der havde valgt hendes ægtemand blandt trosfæller i Gl. Sole.
Denne mand blev den 33-årige Christen Christensen, som også blev kaldt Christen Bødker. Han var født på gården Lerholt i Gammelsole i Øster Snede sogn i januar 1811, og herfra stammede Bødker navnet, som fulgte slægten, selv om der ingen bødkere var i slægten, men måske havde der engang boet en bødker på Lerholt.2

Susanne Sørensdatter og Christen Christensen kendte ikke hinanden før trolovelsen, og den dag frieren og forloveren kom agende ind på gårdspladsen, da stod den 17-årige Susanne sammen med sine forældre på trappestenen for at tage imod gæsterne. Da hun så de 2 fremmede mænd på bukken, vidste hun ikke, hvem af mændene, der var frieren.

Ægteskabet havde gjort Christen Christensen til husbond på Mosegaard i 1844, men det blev aldrig lykkeligt. Susanne Sørensdatter døde i 1855, kun 29 år gammel3, da havde hun født 4 børn, hvoraf det første barn, Maren født i 1846, var blevet bortadopteret til Christens lillesøster og svoger på Lerholt i Gammelsole, Mariane Christensdatter og Anders Jensen, da de ingen børn fik selv. En anden lille datter døde som 3-årig.
Maren Hansdatter, Susanne Sørensdatters mor, som jo boede på aftægt på Mosegård, overlevede dermed sin datter. Hun døde i 1859, samme år som De stærke Jyders privatskole blev flyttet til Mosegård og fik Christen Christensen som lærer.

Efter Susanne Sørensdatters død giftede Christen Christensen sig med Ane Magrethe Sørensdatter (født 30. dec. 1832). Hun havde haft sin gang i huset, siden hun var barn, hun var nemlig vokset op i det nærmeste nabohus og var blevet barne- og tjenestepige på Mosegaard som 12-årig hos den nygifte Susanne Sørensdatter – der var hendes egen stedmors søster4. Hun havde allerede passet børnene fra fødslen af, og derfor var det nærliggende (praktisk), at hun nu blev den næste kone på gården, selv om hun var næsten 22 år yngre end Christen Christensen.

Ane Magrethe Sørensdatter og Christen Christensen blev gift i Rårup kirke i august 1855 – samme år som Susanne Sørensdatter var død i april. Ved brylluppet var Ane Magrethe Sørensdatter knap 23 år gammel og Christen Christensen 44 år gammel.

Ane Magrethe Sørensdatter og Christen Christensen på Mosegård fik 5 børn, hvoraf den eneste datter døde som spæd og en søn som ung. Sønnerne Christen, Hans og Therkel overlevede og blev gift med 3 søstre i Øster Snede: Ane, Maren og Karen Sørensen, døtre af husmand i Øster Snede, Søren Chr. Jensen (fra Langskov sogn) og hans kone Ane Olesen. Alle disse 3 par kom til at bo i Øster Snede sogn.

Mosegård blev arvet af datteren fra første ægteskab, Elisabeth Marie Christensen, kaldet Lise og hendes mand Christen Knudsen fra Kragelund. Han var søn af Knud Balthazarsen og Mette Christine Christensen.

I 1867 blev min oldemor (på min mors side), Marie Jørgensen fra Bøgballe, tjenestepige hos Ane Magrethe Sørensdatter og Christen Christensen på Mosegård. Gårdmandskonen, Ane Margrethe Sørensdatter, havde - få måneder før Marie ankom til Mosegaard - født sit 3. barn, som havde fået navnet Therkel Christensen.

Marie Jørgensen var niece til Anders Nielsen, den første lærer på De stærke Jyders privatskole i Rårup.
Som jeg skrev tidligere, valgte Anders Nielsen at tage en seminarieuddannelse, og var i sin tid i Rårup nok mest enig med folkene bag den Madsenske skole, men nu fik hans niece så tjenesteplads hos læreren på Ikjær/Glattrup skolen, selv om den Madsenske skole stadig eksisterede på dette tidspunkt.
Med det jeg har hørt om denne gren af slægten, tror jeg dog ikke, det har ført til den store splittelse familiemæssigt, de var så vidt jeg ved ret godmodige mennesker.
Da Marie Jørgensen rejste fra Mosegård skrev Christen Christensen i hendes skudsmålsbog:

- Marie Jørgensen haver tienet mig fra 1 November 1867, til 1 November 1869, og hun har tienet mig Trov. C. Christensen, ”Mosegaard” Glattrup. I afgangslisten i kirkebogen i Rårup stod der: ”Marie Jørgensen, 19 år, har tjent i Glattrup og rejser nu til Øster Snede”.

Christen Christensen var som sagt lærer i 27 år fra 1859 til 1886. Da måtte han på grund af sygdom opgive at passe både sin lærergerning og gården. Han overdrog gården til svigersønnen Chr. Knudsen fra Baastrup. Christen Christensen døde i oktober 1889. Ane Margrethe Sørensdatter døde i marts 1893 i den aftægtsbolig på Mosegård, som var blevet indrettet til Maren Hansdatter.

Herefter flyttedes skolen for sidste gang, denne gang til Glattrup Mark (Glattrupvej 7), hvor Jens Jensen, kaldet Jens Kusk, var lærer.

Denne Susanne Sørensdatter var moster til min oldemor. Læs om begge i denne artikel Niels Hansen og Susanne Sørensdatter (link) 
Kilde s. 111 i Hegnsvad: Hans Nielsen Smed
Hendes gravskrift kan ses her: https://www.rishede.net/susanne-sørensdatter-gravskrift
Ane Magrethe Sørensdatters far (min, Gudrun Rishedes, tipoldefar) Søren Christian Jensen var i 1839 blevet gift for 2. gang, nemlig med min tipoldemor Johanne Marie Sørensdatter , som også var en efterkommer af Hans Nielsen Smed)

Glattrup privatskole. Jens Kusks skole. De stærke Jyders privatskole på Glattrup markGlattrupvej 7 i Rårup. Matr.nr. 21a. Her holdt Jens Kusk skole fra 1886 til 1927.
Fotograferet mellem 1948 og 1952 af Aalborg Luftfoto. Kilde: Danmark set fra luften. Det kongelige Bibliotek

Glattrup privatskole, Glattrupvej 7 (1886-1927). Det bliver i familien.
Lærer Jens Jensen Kusk (1856 - 1946)

Privatskolelærer Jens Jensen, var den 3de og sidste lærer for De stærke Jyder i Rårup. Han blev i daglig tale kaldt Jens Kusk.

Da han blev lærer, flyttede skolen fra Mosegård til hans hjem på Glattrupvej 7, matr. Nr. 21a, på Glattrup mark. Det var en lille ejendom, der lå ½ km henne ad den samme vej som den tidligere privatskole.

Man kan sige, at privatskolen blev i familien, for Jens Kusks kone, Mette Marie Sørensdatter, var niece til den forrige lærer Christen Christensens første kone og halvsøster til hans anden kone, Ane Margrethe Sørensdatter1. Derudover var hun oldebarn til Hans Nielsen Smed fra Korning, og havde en stor del af familien boende lige i nærheden.

For det første boede hendes mor og far Johanne Marie Sørensdatter og Søren Christian Jensen (mine tipoldeforældre) på samme vej, nemlig på Glattrupvej 17 og hendes 2½ år yngre søster Susanne Sørensdatter (min oldemor) gift med min oldefar Niels Hansen boede lige overfor privatskolen på Glattrupvej 14. Samme år som Jens Kusk blev privatskolelærer på Glattrup mark i Rårup, var han forlover ved mine oldeforældres bryllup.

Derudover boede Mette Marie Sørensdatters anden halvsøster, Ane Sørensdatter3, på aftægt hos hende og Jens Kusk. Ane og hendes afdøde mand, Niels Thomsen, havde tidligere ejet den lille ejendom, der nu blev skole, men da de ikke selv fik børn, havde Mette Marie Sørensdatter og Jens Kusk overtaget ejendommen, mens Ane Sørensdatter og Niels Thomsen blev boende på aftægt. Niels Thomsen døde 3 år før privatskolen flyttede til ejendommen, og den noget yngre Ane Sørensdatter (Ane Sørensen) døde i 1902.

Jens Kusk kom også fra en vakt familie. Hans farfar - som hed Hans Jensen, men blev kaldt Hans Kusk - stammede fra Hesselballe i Uldum sogn, hvorfra den første privatskolelærer i Rårup Anders Nielsens forældre også kom. Hans Jensen havde helt tilbage fra senest 1801 været én af de vakte fra Uldum-Langskov sogne med kontakt til den norske vækkelsesprædikant Hans Nielsen Hauge, men også med kontakt til Rårup, hvor han var fadder hos Peder Laursen på Fredensbjerg i 1799 og hos rokkedrejer Jens Andersen i 1813. I 1825 flyttede familien fra Uldum til Grejs hede tæt på sognegrænsen til Øster Snede, og her blev Jens Kusks far, Jens Peter Hansen, født i 1826. Her fra Grejs søgte familien sammen med andre vakte i Korning og Øster Snede, og der kom børnene også i privatskole.

Jens kusks farmor, husmand Hans Jensen Kusks hustru (Mette Marie Jørgensdatter) og en af Jens Kusks fastre deltog i en sangerkrig (samebogskrig) i Grejs kirke i 1845, som blev meldt til politiet. I retsforhøret kom det frem, at 11 vakte 2 søndage i juli ”groft” havde forstyrret gudstjenesten ved deres sang efter Kingos salmebog og end ikke ved præstens, degnens og sognefogedens fælles anstrengelser havde været til at standse. De vakte forklarede for retten, at ”Kingos salmebog modsat Den evangelisk-kristelige indeholdt ”Guds Ord reent og uforvansket og var skrevet under de Helligaands Medvirkning”.
Samme år søgte de vakte i Grejs kancelliet om genindførsel af Kingos salmebog, hvilket ikke blev bevilget trods flertal for Kingos salmebog. Et nyt forsøg i 1846 foranlediget af Jens kusks farfar, Hans Jensen, samt Jens Jensen Lund, Morten Hansen og Jørgen Nielsen ”paa egne og øvrige 66 Mænds Vegne” gav også et afslag.4

Jens Kusks forældre, Mette Marie Jensdatter fra Hedensted og Jens Peter Hansen5, boede på Grejs Mark, da Jens Jensen Kusk blev født i 1856. Det var 11 år efter sangerkrigen i Grejs kirke.

Ikke kun Jens Kusk blev gift med et barn af mine tipoldeforældre Johanne Marie Sørensdatter og Søren Christian Jensen i Glattrup, Glattrupvej 17 (genbo til Mosegård), det gjorde hans søster Mette Marie også.  Mette Marie Jensdatter, der havde samme navn som sin mor, blev gift med Søren Sørensen, de fik hendes fødehjem på Grejs mark.6
Jeg har kendskab til endnu 2 af Jens Kusks søskende, der blev gift ind i stærke Jyder slægter: Laust Jørgen Jensen født 1869 i Grejs som blev gift med min oldemor på min mors side Hansine Klausens søster, Ane Marie Klausen. Laust var landmand i Solskov7 og Jens Kusks søster, Ane Jensen, blev gift med Rasmus Gregersen Nielsen i Korning (Modvigslægten) . Se foto nederst på siden.

Forrest fra venstre: Katrine Ikjær Kusk (Mette Katrine Christensen Ikjær) - Mariane Christensen (Mariane Sofie Katrine Sørensen Rishede), Højgaard - Mettemarie Kusk Sørensdatter - Søren Jensen Kusk, lærer.
Bagerst fra venstre: Christen Mathiasen Christensen, Højgaard - Kristine Margrethe Christensen, præstegården - Rasmus Jørgensen Jensen, præstegårdsforpagter - Ingeborg Prior Barfod gift med Andreas Thomsen Barfod, der var præst i Rårup fra 1905 til 1921 - Else Hansdatter Mikkelsen, Ikjærgaard - Jens Jensen Kusk, pivatskolelærer for De stærke Jyder i Glattrup

Mette Marie Sørensdatter og Jens Kusk fik 2 børn. Først Søren Kristian Jensen, som blev læreruddannet i Jelling. Søren Kristian blev gift med Mette Katrine Christensen Ikjær fra Ikjærgård i Rårup. Den anden søn, Peter Jensen, blev assurandør i Horsens og gift med Grethe Ravnhøj Madsen.

Inden Mette Marie og Jens Kusk selv fik børn, havde de haft Johannes Hansen8 til at bo hos sig i 4 år, fra han var 4 år til han var 8 år. Mette Marie og Jens Kusk havde været på besøg hos Johannes’ forældre, Maren Sørensdatter9 og smed Hans Jensen i Kragelund, og da de ikke selv havde nogen børn, ville de gerne have Johannes med hjem. Det kom Johannes. Johannes var meget glad for at være hos dem, men da Jens Kusk og Mette Marie selv fik sønnen Søren, sendte de Johannes hjem igen. Han var da 8 år.
Det var Johannes ked af resten af sine dage, men han var stadig glad for Jens Kusk og Mette Marie og blev ved med at besøge dem, og Jens Kusk kom på weekend hos Johannes og hans anden kone, Else Gregersen, og bragte diskussioner og godt humør med sig, hvorfor besøgene var meget velkomne.
Til Johannes Hansens 107-års fødselsdag fortalte han til Kristelig Dagblad d. 26/7 1986 om den første erindring, han var sig bevidst: ”er et glimt fra en dag, da hans moster og onkel under et besøg i hjemmet spurgte ham, om han ville med dem hjem, vist fordi hans mor var syg. Han husker, at han kravlede op i gæsternes vogn og kørte med dem til Rårup, hvor hans ophold kom til at vare i hele fire år, indtil han skulle ud at tjene. Første plads var på en gård i Ødum, hvor han, den otteårige, havde ansvaret for seks køer og nogle kvier. Lønnen var et par træsko og lidt uld til en trøje.”

Jens Kusk holdt skole i 41½ år på Glattrupvej 7, det var indtil han stoppede som 72-årig. Selv om Jens Kusk var lærer i alle de år, blev han i folketællingerne ikke omtalt som lærer. I folketællingen 1801 blev han kaldt bedemand og som erhvervende sig ved landbruget og i 1921 og 1925 som erhvervende sig ved landbruget og skyldskredsen. Ejendommen havde omkring 7-8 tdr. land.

I oktober 1927 døde Jens Kusks kone, Mette Marie Sørensdatter (1853 – 1927), om dette har været den udløsende faktor ved jeg ikke, men med udgangen af året stoppede Jens Kusk som lærer, og De stærke Jyders sidste privatskole i Rårup sogn blev nedlagt.

Det var under alle omstændigheder på tide at nedlægge skolen. Omkring år 1900 bestod forældrekredsen af omkring 10 til 20 familier i Glattrup med Hans Mikkelsen fra Ikjærgård som leder af samfundet. Børnetallet havde, en stor del af tiden igennem de 41 år Jens Kusk var lærer, ligget omkring 20, hvilket det stadig gjorde omkring århundredskiftet, men ved skolens ophør var antallet nærmere 10.

Der blev stillet nye og store krav til skole og undervisning, og det var skolens forældrekreds for lille til at kunne klare.
Desuden var Hans Mikkelsen på Ikjærgård død i 1914. Han have været en mand af stor indflydelse blandt De stærke Jyder og en stor støtte for Jens Kusk og skolen. Hans Mikkelsen var blevet ejer af Ikjærgård i 1860, da han giftede sig med enken Mette Kathrine Christensdatter, og derfor havde han fulgt Jens Kusk helt fra skolen blev flyttet til Glattrupvej 7. Det skal jo heller ikke her glemmes, at Hans Mikkelsen også var barnebarn af Hans Nielsen Smed, så familieskabet har også bundet mange af familierne i Ikjær/Glattrup sammen.

Formodentlig har skolen omkring 1920 begyndt at få statstilskud under "Loven om Understøttelse til Privatskoler på Landet". Det havde privatskolen i Remmerslund (link) fået som den første af De stærke Jyders skoler fra finansåret 1911-12. Derefter fulgte de andre privatskoler snart efter. Statstilskuddet har dog ikke kunnet bære en skole oppe med 10 elever, ligesom kravene om lærernes uddannelse gjorde, at det var nærmest umuligt at finde en ny lærer, kredsen kunne både betale og acceptere. Kravene om flere fag og flere lærebøger fulgte også med statstilskuddet, og disse krav havde formodentlig været grunden til at Jens Kusk fra 1921 supplerede undervisningen i religion, dansk og regning med geografi og danmarkshistorie.
Da skolen lukkede, blev eleverne overflyttet til den kommunale skole, der nu var blevet bygget på Bakkedalsvej nr. 25.

Ved Glattrup privatskoles lukning skrev den senere biskop og dengang sognepræst i Rårup, Skat Hoffmeyer: ”Mange gamle elever vil mindes timerne i den lave, snævre skolestue med tak for livet, og langt ud over sognets grænser vil man med ærbødighed og venlighed tænke på skolens sidste lærer, der i over 40 år med stor dygtighed og troskab har ledet skolen

Det er en udtalelse, jeg kan nikke genkendende til, for sådan husker jeg min far omtale Jens Kusk. Min far kendte Mette Marie Sørensdatter og Jens Kusk helt fra sin barndom og havde besøgt dem på skolen, når han havde været på besøg hos sin farmor og farfar, Susanne Sørensdatter og Niels Hansen, som jo boede lige overfor.

De stærke Jyders Privatskole i Glattrup, Rårup - nu Hedensted kommune

De Strærke Jyders privatskole i Rårup, Glatrup Privatskole også kaldet den kuske skole efter læreren Jens Jensen Kusk. Læreren på fotoet er Jens Kusk, jeg går ud fra at damen er hans kone, Mette Marie Sørensdatter. Fotoet er fra 1893 og venligst udlånt af Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv

Jens Kusk var en dygtig lærer, selv om han var selvlært. Han var også en meget respekteret mand i omgivelserne og fik efterhånden flere tillidshverv. Han sad i Rårup sogneråd i flere perioder, noget af tiden som kasserer. Han var også skyldrådsformand for Vejle amt i mange år. Han modtog Dannebrogordenen for sine offentlige tjenester.
Tidligere amtsrådsmedlem Jens Pedersen fra Elkjærgård, der kendte Jens Kusk, beskrev ham som en meget dygtig og af alle respekteret mand.

Jens Andersen, der var kapellan i Rårup fra 1909 til 1913 fortalte i 1950 følgende til Paul Nedergaard om menigheden i Rårup, De stærke Jyder og Jens Kusk: ”... Raarup havde en gammeldags, meget kirkeligsindet Befolkning. Den store Kirke var fuld hver Søndag, ligegyldigt hvem der prædikede. Der var ... en Del af de stærke Jyder. De var endnu mere gammeldags end de andre, men flinke og gæstfri Folk og meget dygtige Landmænd. Deres Tjenestefolk fik ikke nær saa stor Løn, som de andres, men de kunde sagtens faa dem, for de stærke maatte kun tjene hos de stærke. De havde en lille Privatskole ledet af en Husmand .... Foruden sin Ejendom og Skolen passede han en hel Række offentlige Hverv til alles Tilfredshed. Og Børnene kunde noget. Konfirmanderne kunde Kingos Salmer og Pontoppidans Forklaring paa Fingrene ...

Jens Kusk blev 90 år gammel og overlevede Mette Marie 18½ år. Han boede de sidste 8 år af sit liv hos sønnen Søren Kristian, der var førstelærer i Egholt ved Jordrup.

Jens Kusk døde på Kolding sygehus i feb. 1946, da var han netop fyldt 90 år. Han blev begravet på Rårup kirkegård ved siden af Mette Marie den 16. feb. 1946. Ved begravelsen omtalte provst Moos ham som ”en flittig kirkegænger, der aldrig kom med et kritisk sind, men med et lydhørt øre for Guds ord. Han udførte sine udstrakte pligter ud fra sin vågne samvittigheds røst”.
Ved mindesamværet omtalte sparekassedirektør Jensen-Klejs ham som ”en reel mand, en mand man kunne lide på, en mand, i hvem der ikke var svig

På Rårup kirkegård rejste Jens Kusks elever en mindesten over ham (evt foto)

Fred
Privatlærer Dbm. (Dannebrogsmand)
Jens Jensen
⁺ p. Grejs Mark 21-1 1856
† i Egholt Skole 11-2-1946
GAMLE ELEVER SATTE DETTE MINDE


Ane Margrethe Sørensdatter (Grethe) blev født 30. dec. 1832. Kort tid derefter flyttede familien til Glattrup. Søren Christian Jensen og Maren Rasmusdatters andet barn
De 2 søstre Mette Marie Sørensdatter og Susanne Sørensdatter var efterkommere af Hans Nielsen Smed i Korning. Deres mor, Johanne Marie Sørensdatter, var barnebarn af ham. Deres 2 halvsøstre Ane Margrethe Sørensdatter og Ane Sørensdatter havde samme far som dem, Søren Chr. Jensen, men deres mor var Maren Rasmusdatter. De var ikke efterkommere af Hans Nielsen Smed
Ane Sørensdatter var født på Hjarnø 12. maj 1831. Ældste datter af Søren Christian Jensen og Maren Rasmusdatter
4 Vækkelsernes frembrud Bind V. s. 162
5Jens Peter Hansen kaldtes også Jens Kusk
Søren Sørensen og Mette Marie Sørensdatter var altså min oldemor Susanne Sørensdatters søskende og du kan læse om hende og hendes mand, Niels Hansen på dette link Niels Hansen og Susanne Sørensdatter
Læs om Ane Marie Klausen og Laust Jørgen Jensen:
Nørrebusk 
Johannes Hansen blev først gift med min farmors søster, Benedikte Rishede, se link: Hvem hed først Rishede og Riishede? Og dernæst med Else Gregersen
9 Maren Sørensdatter var storesøster til Mette Marie Sørensdatter Kusk og min oldemor Susanne Sørensdatter og dermed også efterkommer af Hans Nielsen Smed

Glattrup Privatskole i Rårup også kaldet den Kuske skole efter læreren Jens Kusk

Jens Kusk med børnene på Glattrup Privatskole. De stærke Jyders privatskole i Rårup 1896. Venligst udlånt af Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv

Tak for hjælpen til:

Poul Erik Jeppesen og Anne Kirketerp Jensen, Nøttrup, Juelsminde
Cecil Christensen, Ulbølle, Vester Skerninge
Niels Therkel Jørgensen, Vodskov   
Henry Knudsen Sørensen, Juelsminde (tidligere ejer af Mosegård i Rårup)
Ole Thyge Plannthin, Valby
Sune Riishede, Brædstrup - tidligere Rårup
Eigil Riishede, Hornsyld - tidligere Rårup. Posthumt
Efterkommere af Mariane og Christen Mathiasen Christensen, Højgård, Rårup
Therkel Johansen, Korning
Mindestuen for De Stærke Jyder, Gammelsole

Kilder:
  • Herluf Hegnsvad, ”De stærke Jyder”. Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det nittende århundrede. Bind 4. Gads forlag. 1967 
  • Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til ”De stærke Jyder's historie. 1956
  • Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. Årh. V bind. De senere jyske vækkelser. 1970
  • Hans Borup Jakobsen: De stærke Jyder. 1976  
  • Hans Andersen Hansen: Bundgaardsslægten. 1914. Kopi findes på Mindestuen for De stærke Jyder og på Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv
  • Henry Sørensen: Mosegård. En gammel gård i slægtens varetægt siden 1700-tallet
  • A. Pontoppidan Thyssen: Dansk Præste og Sognehistorie. X Haderslev stift. Hefte 13 Hedensted Provsti. 1989
  • Jac. Chr. Lindberg: Rejseminder fra 1841. Kirkehistorisk folkelæsning. Ugeskrift for Lutherske Christne. Nr. 1 og 2. Gammel Lutheranerne i Jylland.
  • Cecil Christensen: Friskoler i ny belysning. Observationer på baggrund af 506 friskoler oprettet i årene 1839-1949. Kahrius 2021
  • Vejle Amts Folkeblad: Artikel af amtsrådsmedlem Jens Pedersen, Rårup: De to privatskoler i Glattrup i Raarup Sogn. Ukendt dato
  • Therkel Hansen: Øster Snede sogn - De stærke Jyders sogn.1991 
  • Therkel Hansen: Niels Olsens Sted. 1999
  • Anton Justesen og PE Jeppesen: Brand, bomber og De Nordre Torper. Glud Museum 2018 
  • Jørgine Abildgård: Erindring og vision. 1962
  • Morten Eskesen: Bølgerne ruller. 1903
  • Ludvig Schrøder: Peter Larsen Skræppenborg. 1991 udgave, der er sproglig bearbejdet af Kristen Gausdal
  • Bjerre-Hatting Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 06.12.1756 - 10.01.1857. s. 246-247 
  • Bjerre-Hatting Herredsfoged. Skøde og panteregister 3 C Raarup, Skjold, Stenderup 1790- ca. 1860 223/449
  • Bjerre-Hatting Herredsfoged. Topografisk register 1790-1860. Rårup, Skjold, Stenderup 
  • 2 historiske foredrag af Ove Korsgaard ved GRÆNSEN – et folkemøde i Ribe i anledning af Genforeningen 2020. Oktober 2021
  • Vejle Amts Branddirektorat. Taksationsprotokol for Bjerre hdr. 1832-1850. 167/292
  • Historiske matrikelkort, folketællinger, lægdsruller og kirkebøger

© Gudrun Rishede. November 2021.Husk venligst kun at kopiere citater til andre hjemmesider - ikke lange afsnit eller billeder uden aftale. Jeg vil dog blive glad for omtale af og en henvisning til denne artikel - meget gerne med et link til rishede.net 
Du må gerne downloade og udskrive til eget brug, undervisning og arkiver. Skal du bruge artiklen i større sammenhænge, eller har du tilføjelser eller rettelser, bedes du venligst henvende dig til mig. Du kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem

Hvis du klikker på billederne herunder, bliver de større

Mindesten for privatskolelærer Jens Kusk (Jens Jensen Kusk)
Ane Jensen og Rasmus Gregersen Nielsen. Korning
Christen Knudsen, Mosegaard. Søn af Knud Balthazarsen og Mette Christine Christensen
Elisabeth Marie Christensen, kaldet Lise Christensen, Mosegård