Forbundsdokumentet af 13. juni 1824

Af Gudrun Rishede, Ribe

På Mindestuen for De stærke Jyder ligger nogle af de mest værdifulde dokumenter og bøger fra vækkelsesbevægelsens historie bevaret i en brandsikret boks. Her ligger bl.a. en lille notesbog, der indeholder det originale "Forbundsdokument af den 13. juni 1824". Det kaldes også "Forbundstraktaten af 13. juni 1824". 
I 2020 fik jeg mulighed for at se og affotografere den lille notesbog, og det er der nu kommet denne artikel ud af.

De stærke Jyders forbundsdokument har interesse både i forh. til kirkehistorie, slægtshistorie og Danmarkshistorie, og det er så vigtigt i De stærke Jyders historie, at Herluf Hegnsvad i 1967 beskrev det på følgende måde: "Ved den lejlighed blev bevægelsen De stærke Jyder til, og i kraft af dette dokument holdt bevægelsen sig indtil vor tid. Det må have været den bitre opslidende katekismestrid, der bevirkede, at Kingos salmebog og Pontoppidans forklaring blev bøger, der blev stillet lige med bekendelsesskrifter, og dermed fik tillagt en værdi, som de knap kunne bære."1  

Denne artikel indeholder:

  • Baggrunden for forbundsdokumentet
  • Fotos af det originale forbundsdokument fra 1824
  • Hvad blev der skrevet under på? Og hvad kom det til at betyde for De stærke Jyder?
  • Teksten i forbundsdokumentet
  • Hvem underskrev det originale forbundsdokument?  De første 22-23 underskrifter og senere 9.
  • Kommentarer til underskrifterne 
  • Ekstra oplysninger om underskriverne. Hvem var de? Hvor kom de fra? Og hvordan var de i familie med hinanden?
  • En kopi af forbundsdokumentet fra 1882 med flere underskrifter - især fra Øster Snede sogn. I alt skrev knap 70 personer under på forbundsdokumentet
  • Forfatterens slægtskab til flere af underskriverne, flere af dem i direkte slægtslinje
  • Kilder

1 Cand.theol. og kirkehistoriker Herluf Ricard Hansen Hegnsvad var som forfatter til slægtsbogen "Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til De stærke Jyders historie" og afsnittet om De stærke Jyder i: "Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. årh. IV bind De ældre jyske Vækkelser", én af de største kendere af De stærke Jyders historie.
Han var desuden - ligesom forfatteren til denne artikel - efterkommer af Hans Nielsen Smed, og dermed i familie med en stor del af underskriverne på forbundsdokumentet. 

Fra 1824 til juli 1983 blev forbundsdokumentet fra 1824 opbevaret på Ikjærgård i Rårup Sogn ved Juelsminde, hvor det i sin tid blev nedskrevet af Mathias Nielsen og i første omgang underskrevet af 22 eller 23 stærke Jyder. I 1983 overrakte Knud Ikjær fra Ikjærgård den gamle notesbog til Therkel Hansen fra Mindestuen for De stærke Jyder i Gammelsole, hvor den stadig opbevares.
Billedet er taget ved overrækkelsen i haven udenfor en af de gamle længer på Ikjærgård. Amatørfoto, fotografen er ukendt, fotoet opbevares på Mindestuen. 

De følgende 4 fotografier viser hele det originale forbundsdokument fra 1824. Det indeholder både tekst og de oprindelige 22-23 underskrivere og 9 senere tilføjede underskrivere i samme dokument. Udover forbundsdokumentet indeholder den lille notesbog også Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning, om hvilken Johs. Enggaard Stidsen skrev: "Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning er nedskrevet i samme bog som forbundstraktaten, sikkert af hende selv. Dog er årstallet 1807 og de første ni linjer i originalen skrevet med en anden håndskrift, der ikke kan identificeres. Der er for mange afvigelser fra Mathias Nielsens håndskrift i forbundsdokumentet, til at det kan være ham der har skrevet det. Tidspunktet for beretningens tilblivelse er derfor usikkert, men må være 1807 eller senere". Du kan se den første side af omvendelsesberetningen på det 4. billede fra notesbogen længere nede på siden, og du kan på dette link læse: Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning

Baggrunden for forbundsdokumentet?

Sidst i 1700-tallet blev den pietistiske kristendomsforståelse i statskirken ændret til oplysningstidens rationalistiske kristendomsforståelse. Derfor ønskede den enevældige konge og kirken en ny lærebog som forklaring til Luthers lille Katekismus i børnenes konfirmationsforberedelser i skole og kirke, samt en ny salmebog. Det blev biskop Nicolai Edinger Balle, biskop over Sjælland, som kom til at stå i spidsen for disse ændringer. Derfor fik den nye lærebog snart tilnavnet Balles lærebog, hvor den indtil da brugte luthersk-pietistiske lærebog, kaldtes Pontoppidans forklaring. Den nye salmebog kom til at hedde Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, og den erstattede de fleste steder Kingos salmebog (Den forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog).

Mens det var påbudt lærere og præster at bruge Balles lærebog som forklaring til Luthers lille Katekismus, når børnene skulle konfirmeres, havde menighederne selv indflydelse på salmebogsvalget i landets kirker.

Oplysningstidens tankegang vakte modstand flere steder i befolkningen, og i den første halvdel af 1800-tallet opstod vækkelsesbevægelserne og krævede at blive hørt. De ville ikke længere påduttes ovenfra, hvad de skulle tro og mene. Flere i vækkelsesbevægelserne fortsatte senere over i politiske bevægelser. De mange protester og den megen uro ledte efterhånden hen til lovændringer, og den vigtigste var naturligvis den første grundlov i 1849, junigrundloven. 
De stærke Jyders forbundsdokument fra 1824 skal ses i dette lys.

I artiklen Lærebogsstriden i Rårup og Korning. 1810 – 1839  (link) har jeg beskrevet den kamp, der i Rårup og Korning gik forud for oprettelsen af forbundsdokumentet i 1824, men også at der i 1820’erne var nogenlunde ro omkring denne strid, fordi sognepræsten i Rårup, Hans Gram Bechmann, var begyndt at konfirmere De stærke Jyders børn med brug af Pontoppidans forklaring - selv om det var imod lovgivningen. Det skete mest i stilhed, så myndighederne ikke blev opmærksomme på, hvad der foregik.   

Lærebogskampen var dog ikke vundet, selvom Bechmann konfirmerede børnene, og de vakte havde stadig ikke noget til overs for den rationalistiske tankegang.
For at styrke sammenholdet samledes en flok vakte derfor på Ikjærgård i Rårup den 13. juni 1824, Trefoldighedssøndag1, hvor de skrev under på et dokument, der blev kendt som forbundsdokumentet eller forbundstraktaten. 

Trefoldighedssøndag = første søndag efter pinse, nu kaldet Trinitatis søndag. Trinitatis betyder treenighed

Hvad blev der skrevet under på?

De 31-32 underskrivere af forbundsdokumentet forpligtede sig i traktaten til at holde fast ved "Guds rene Ord og Luthers lærdomog fordømme rationalismen, som de kaldte "falsk lærdom". Den falske lærdom var for dem først og fremmest den rationalismens tankegang om, at man gennem "Dyd og gode gerninger" kunne opnå frelse - men det var i modstrid med "Luthers lærdom" og de vaktes overbevisning, for frelsen opnåede man kun gennem Guds nåde "Gud har gjort os salige af blot Naade for hans søns skyld". Gode gerninger kunne ikke føre til nogen frelse, der måtte man udelukkende tro og håbe på Guds tilgivelse, man kunne ikke selv gøre noget for at opnå frelse. Men hvis man var blevet omvendt i troen, så var det naturligt for én at behandle ens næste godt.

Fordi de vakte havde erkendt denne falske lære i rationalismen, følte de sig også forpligtede til at udbrede denne viden, selv om det allerede havde kostet dem dyrt, og de havde "grædt vemodige tårer". Det gav de nu hinanden håndslag på ved at sætte deres underskrift under forbundsdokumentet, og ved at bestemme at de fremover altid ville holde Trefoldighedssøndag hellig for at huske, hvad de havde lovet i hinanden.

Men som kirkehistoriker Kurt E. Larsen siger, så giver det hele sagen lidt ekstra kolorit, at det var "kernepunkter i Luthers lære underskriverne af forbundsdokumentet lovede at holde hinanden fast i og udbrede, hvilket vil sige, at de forsvarede det, som udtrykkeligt var landets lov. Hvis regeringen og kongen slog efter i Statskirkens grundlag, kunne de uden videre se, at de Stærke havde juraen på deres side.
Og ganske rigtig, i den Augsburgske bekendelse - der dengang som nu - var en stor del af kirkens grundlag, står der om Retfærdiggørelsen, som betyder frelse / genfødsel. "Fremdeles lærer de, at menneskene ikke kan retfærdiggøres over for Gud ved egne kræfter, fortjenester eller gerninger, men retfærdiggøres uforskyldt for Kristi skyld ved troen, når de tror, at de bliver taget nåde, og at synderne forlades for Kristi skyld, for hans skyld, som ved sin død gjorde fyldest for vore synder."  

Alligevel var dokumentet ikke uproblematisk for underskriverne, for både den enevældige konges og statskirkens kristendomsforståelse var rationalistiske. Traktaten var derfor nærmest en sammensværgelse mod konge og kirke og meget usædvanlig for sin tid. Det havde da også allerede gennem flere år kostet flere af underskriverne dyrt at trodse konge og kirke, flere af dem havde betalt store mulkte (bøder) gennem flere år, flere var blevet udpantet, og nogle havde siddet i fængsel. Smeden Hans Nielsen fra Korning, der var én af underskriverne, havde siddet et helt år i Viborg tugthus. Lige lidt havde det åbenbart hjulpet, for som én af dem senere sagde til vækkelsesprædikanten Peter Larsen Skræppenborg: "Regeringen har Magt over vort Liv og vort Gods, men ikke over Guds Ord." 

Med forbundsdokumentet låste De stærke Jyder sig mere eller mindre fast i en dogmatisk tro på, at sandheden kun fandtes i nogle bestemte gamle bøger, og de kom derfor langt hen ad vejen til at gå i stå og lukke sig selv ude fra den udvikling, der skete i andre vækkelsesbevægelser i landet. 

Teksten i forbundsdokumentet

"I den hellige Trefoldigheds Navn haver vi underskrevne med Gud og med hverandre indgået følgende pagt, da der desværre falsk Lærdom opkommer mere og mere i denne sidste verdens onde tid, og Guds rene lærdom forfalskes, ligesom en vandstrøm overskyller hele Landet, da forene vi os hermed i en hjertens Guds kærlighed, at ligesom vi i daaben har lovet et løfte at forsage Djævelen og al hans gerning og tro på Gud fader, søn og helligaand, saa lover og forbinder vi os herved for Guds allerhelligste ansigt at forblive ved Guds rene Ord og Luthers lærdom og derved fraskille os fra den nyopkomne læresætning, hvor der læres, at vi ved vore dyd og gode gierninger skal stræbe at forhverve os Guds Naade og venskab og derved gøre os skikkede til at nyde den salighed, Christus har forhvervet os, hvilket er en ganske fordømmelig lærdom, da vi baade af Guds ord og erfaring har befunden, at vi slet intet kan gøre til at blive salige, men Gud har gjort os salige af blot Naade for hans søns skyld og efterdi Gud har bevist os saa stor en naade fremfor saamange mennesker, der vandrer i mørket, da finde vi os forpligtet til at blive ved den lærdoms grund og ikke lade os rokke derfra, men vidne og bekiende for alle og enhver at det er falsk lærdom, som lærer, at vi selv kan danne os til Guds rige. Ligeledes forbindes de af os, som leve, at holde dette skrift bestandig vedlige og til en bestandig erindring for Guds velgerninger imod os, at han haver oplyst os om den sande og salige vej og skænket os sin naade, at helligholde trefoldighedssøndag med bøn og faste for hans og denne lærdoms opholdelse iblandt os, at det kunne give vores børnebørn og efterkommere en erindring og eftertanke, at vi haver fældet mange vemodige tårer for at beholde det rene Guds ord, at de ikke skulle lade dem forføre til falsk lærdom. Skulle nogen af os, som Gud forbyde, falde fra den erkendte sandhed, da udslettes deres navne af dette skrift; og den, som med sand overbevisning fra Gud kender denne vor samfunds forbindelse for ret og godt at være og har lyst at tage del med os, deres navn indskrives. d: 13. Juni 1824..."1

Herefter fulgte navnene på underskriverne. 

Teksten er her gengivet i K. F. Hafstrøms version med enkelte ændringer 

Hvem var underskrivere på forbundsdokumentet af 13. juni 1824?

Underskrifterne ser ud til at være tilføjet i flere omgange. Det er sandsynligt, at der var 22 eller 23 underskrivere til stede på Ikjærgård i 1824. Senere er 9 yderligere navne tilføjet. Dvs. i alt 31 eller 32 underskrivere. Herluf Hegnsvad skrev antallet 31 i bogen om Hans Nielsen Smed og hans slægt, mens han i den senere udgivne Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. årh. IV bind skrev, at der var 32 underskrifter. Han talte her 2 underskrifter fra Lundum, og må derfor have ment, at Jens Peitersen fra Lundum blev talt som 2 personer. Jens Peitersen havde ikke som de fleste andre af de gifte mænd skrevet "og hustru", i stedet skrev han: "Jens Peittersens, Lundum". Mon det lille "s" sidst i navnet betød både hans kone og ham selv? I dokumentet fra 1882 er dette "s" ikke medtaget og hustruen heller ikke nævnt.

Her nævner jeg først de underskrivere, der formodes at være til stede den 13. juni 1824. 

  1. Mattias Nielsen
    Anne Thomas Datter, Ikier
  2. Hans Nielsen og Hustru, Korning 
  3. Tærkkel Pedersen og Hustru, Ikier
  4. Jens Nielsen og Hustru, Ikier Mark
  5. Peder Hansen og Hustru, Ikier Mark
  6. Søren Olesen og Hustr. 
    Maren Hans Datter, Glattrup
  7. Mikkel Hansen, Korning
  8. Johannes Hansen, Korning
  9. Jens Jensen, Korning
  10. Knud Knudsen, Ikier
  11. Jens Peittersens, Lundum
  12. Christen Andersen og Hustru, Gammelsole
  13. Mads Christensen
  14. Mads Andersen og hustrue af Laage Mark

    De senere 9 underskrifter under traktaten var:

  15. Else Mathiasdatter 
  16. Ana Mathias Datter
  17. Johanne Marie Matthias Datter
  18. Sidsel Chatrine Mathis Datter 
  19. Christen Christensen 
  20. og hustru Ane Johanne Therkels Datter
  21. Anders Therkelsen og hustru, Ikier. 
  22. Peder Therkelsen, Ikier

Kommentarer til underskrifterne 
  • Stort set alle underskriverne var i familie med hinanden. Hvis de ikke allerede var det på underskrivelsestidspunktet, kom de det senere
  • Næsten alle underskriverne på det originale dokument var fra Rårup, Korning og Øster Snede sogne. Kun Mads Andersen og hustru af Laage Mark i Grejs og Jens Peitersen i Lundum boede i andre sogne, men Mads Andersen og Ane Gregersdatter flyttede senere til Øster Snede sogn. Mads Andersen blev regnet for den førende i protesterne mod myndighederne blandt De stærke Jyder i Øster Snede sogn i 1830-erne
  • Blandt de 9 senere underskrivere på det originale dokument var der flere ægtefæller til nogle af de første underskrivere. De var blevet gift efter 1824. Alle 9 var desuden børn - på nær en enkelt svigersøn - af de første 3 underskrivere
  • Alle underskriverne tilhørte Ikjær/Korning kredsen, der var ingen fra Peder Laursens kredsen blandt underskriverne. Ikjær/Korning kredsen var den kreds, som nogle år senere fik navnet De stærke Jyder, et navn som vækkelsesprædikanten Peter Larsen Skræppenborg efter eget udsagn tildelte dem på grund af deres udholdenhed for at undgå Balles lærebog. Peder Laursens kredsen hang ikke på samme måde fast i de gamle bøger, men udviklede sig og tog nye indtryk til sig
  • Mathias Nielsen var den første underskriver på traktaten. Der er også bred enighed om, at det er ham, der har nedskrevet den og formodentlig også formuleret den. K. F. Hafstrøm mente dog, at den "drivende kraft" havde været nr. 3. Therkel Pedersens kone, Marie Katrine Christensdatter - i folkemunde kaldt pavinden - hun stod ganske vist kun nævnt som "og hustru" efter Therkel Pedersen, men på dette tidspunkt var parret og deres børn ved at flytte ind på Ikjærgård, som de havde overtaget på en temmelig ufin måde. Læs mere om dem nedenfor under nr. 3 
  • Kun 2 kvinder satte selv deres underskrift blandt de første 22-23 underskrivere. Det er nr. 1. Ane Thomasdatter og nr. 6. Maren Hansdatter, de øvrige er nævnt efter mandens navn som "og hustru", dog er nr. 11. Maren Jensdatter måske nævnt som mandens navn med et s til sidst i Jens Peittersens.
    Blandt de 9 senere tilføjede underskrifter, har hele 5 selv sat deres underskrift
    Men når du lidt længere nede i teksten kommer til 1882 udgaven med mange flere underskrifter, er ikke én eneste kvinde nævnt ved eget navn
  • Kun 1 af Hans Nielsen Smeds 5 børn skrev ikke under på forbundsdokumentet, nemlig Niels Hansen. Det betyder dog ikke, at han og hans efterkommere ikke tilhørte kredsen, men måske nærmere at han var flyttet til Honumskov i Hvirring sogn, hvor han da også i følge Hegnsvads, søgte om tilladelse til at få konfirmeret sine børn efter Pontoppidans forklaring i 1839 
Ekstra oplysninger om alle underskriverne 

Her kan du læse lidt mere om alle underskriverne af det originale forbundsdokument. Hvis det ikke har din interesse, kan du læse videre længere nede på siden, hvor der er forbundsdokument fra 1882 med mange flere underskrifter.

  1. Mattias Nielsen, Anne Thomas Datter, Ikier - Ane Thomasdatter (1780-1861) stammede fra gården Kragborg i den sydlige del af Rårup sogn, hun var datter af Thomas Pedersen og Ane Kirstine Jacobsdatter. Hun blev i 1801 gift med den 31 år ældre gårdmand Knud Jensen på Ikjærgård, Ikjær i den nordlige del af Rårup sogn. Året efter fik de sønnen Knud Knudsen - nr. 10 på denne underskriftsliste, men da var drengens far, Knud Jensen, allerede død. Kort tid efter valgte Ane Thomasdatter at gifte sig med Mathias Nielsen, som på det tidspunkt tjente på Kragborg. Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen købte i 1803 Ikjærgård til selveje, en gård på ca. 56 tdr. land. De nåede at få 11 børn sammen. Mathias Nielsen (1773 - 1827) blev født i Ølholm, Langskov sogn på gården Bundgård, Han blev derfor også kaldt Mathias Nielsen Bundgaard eller bare Mathias Bundgaard. Selv om han ikke var nogen ledertype, blev han betragtet som én af lederne af vækkelsen i Rårup. Han menes at være den, der startede Lærebogsstriden i 1810, hvilket du kan læse om i artiklen Lærebogsstriden i Rårup og Korning. 1810 - 1839 (link). I forløbet skrev han både til kongen og Grundtvig. Han fik et større antal bøder for at holde børnene hjemme fra skole og var da også den eneste i Rårup, der ved højesteretsdom af 28. juli 1817 blevet dømt. Han fik 2 gange 5 dages fængsel på vand og brød. Mathias Nielsen betragtedes samtidig som en noget usikker mand, der havde svært ved at vælge side i de uenigheder, der efterhånden opstod blandt de vakte i Rårup. På den ene side havde han 2 svogre, der tilhørte Peder Laursen kredsen og på den anden var Johanne Marie Jensdatter1, der var nr. 6. Søren Olesens første kone og nr. 3. Marie Katrine Christensdatter, som fik åbenbaringer og syner og af flere betragtedes som sværmere. Han endte med at hælde mest til Johanne Marie Jensdatters meninger, måske fordi det var ham selv, der havde omvendt hende. På sine ældre dage - han blev kun 54 år - kneb det at passe gården, og da han samtidig i flere sammenhænge var for gavmild og godtroende, lod han sig let narre i handler med bl.a. kreaturer og træ fra gårdens skov. Selv hans svoger, rokkedrejer Jens Andersen, snød ham, når han købte brænde af ham. Helt slemt gik det, fordi han kautionerede for en nabo, der gik konkurs, måske var dette også medvirkende til, at han - samme år som forbundsdokumentet blev underskrevet - solgte gården til nr. 3. Therkel Pedersen. Også i den handel blev han snydt - i hvert fald i følge hans egen bror Niels Bundgaard, der havde arvet deres fødehjem Bundgaard i Ølholm, og som havde prøvet at snakke ham fra handlen. Læs under nr. 3. hvordan Marie Katrine Christensdatters "syn", fik Mathias Nielsen til at sælge gården. Efter at Ikjærgård var solgt til Therkel Pedersen blev Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen boende på Ikjærgård, de nye ejere havde nemlig overtaget forsørgerpligten for familien, hvor kun de 3 ældste af de 11 børn var flyttet hjemmefra. De 3 yngste var under 10 år gamle. Trods mundtlig aftale om forsørgerpligt, forelå der ikke nogen egentlig aftægtskontrakt. Mathias Nielsen døde allerede et par år senere, og et par år senere igen flyttede Ane Thomasdatter over til nr. 5. datteren Mette Marie Mathiasdatter og svigersønnen Peder Hansen på Ikjær Mark. Anne Thomas Datter og Mattias Nielsen fik 9 døtre, hvoraf 7 blev gift med underskrivere af det originale forbundsdokument på Ikjærgaard. 6 af disse døtre skrev under på forbundsdokumentet, den 7. nåede det ikke. Døtrene der blev gift med underskrivere var: nr. 5. Mette Marie Mathiasdatter, nr. 15. Else Mathiasdatter, nr. 16. Ane Mathiasdatter, nr. 17. Johanne Marie Mathiasdatter, nr. 18. Sidsel Cathrine Mathiasdatter og nr. 21. Karen Mathiasdatter gift med Anders Therkelsen, hun er dog kun noteret som "og hustru" og de to skrev under som mand og kone. Karen Mathiasdatters søster Birthe Chatrine Mathiasdatter - som også er nævnt under nr. 21 - var gift med Anders Therkelsen før Karen Mathiasdatter. Hun skrev ikke under på forbundsdokumentet, sikkert fordi hun døde allerede et år efter brylluppet
  2. Hans Nielsen og Hustru, Korning - Hustruen hed på dette tidspunkt Susanne Mikkelsdatter (1769 - 1852) og var fra Hansted. Hans Nielsen - også kaldt Hans Nielsen Smed (1771 - 1842) - er nok den mest kendte af De stærke Jyder. Han var bysmed i Korning, ligesom hans far havde været det. Hans Nielsen havde tidligere været gift med Mette Marie Pedersdatter (1765 - 1798) fra Stobberup. De var blevet gift i 1790, men Mette Marie døde allerede efter 8 år, så da forbundsdokumentet blev underskrevet, levede hun ikke længere, men 2 af deres 3 børn var med i Ikjær og satte deres underskrift på dokumentet. Det var 6. Maren Hansdatter og 5. Peder Hansen. Hans Nielsen blev derefter i 1799 gift med Susanne Mikkelsdatter i Tamdrup kirke, og deres 2 sønner nr. 7. Mikkel Hansen og nr. 8. Johannes Hansen var også med til mødet den 13. juni 1824 og var blandt underskriverne. 
    Hans Nielsen Smed var allerede i 1810 - året efter nr. 1. Mathias Nielsen - gået ind i lærebogsstriden og havde nægtet at lade sine børn undervise efter Balles lærebog, hvilket kan læses om i artiklen om lærebogsstriden. Han havde store sammenstød med Jacob Kjer, som var sognepræst i Løsning-Korning fra 1801 til 1819. Hans Nielsen sad et helt år i Viborg Tugthus på grund af sin overbevisning, men da han var kommet ud igen, havde han ikke ændret mening, og han og nr. 3 Therkel Hansen tog til København og overrakte en ansøgning til kongen, hvor de bad om tilladelse til at få deres børn konfirmeret efter Pontoppidans forklaring, og om at slippe for alle de bøder, de fik for at holde deres børn hjemme fra skole. Ansøgningen havde 9 underskrifter, hvoraf 6 også var underskrivere på forbundsdokumentet i 1824. Kun var følgende 3 fra ansøgningen til kongen ikke med til at underskrive forbundsdokumentet: Jens Pedersen og Jens Iversen fra Korning sogn, samt Jens Mortensen fra Uldum sogn. De 3 er heller ikke underskrivere på den senere udgave fra 1882, som ses længere nede i denne artikel. Hans Nielsen Smed var i familie med et større antal af underskriverne den 13. juni 1824, udover nr. 5., 6., 7. og 8., skrev også en niece nr. 4. og en nevø nr. 9 under denne dag. Med hans kone og ham selv var det 8 ud af 22 første underskrivere. 3 af Hans Nielsens 4 sønner blev gift med døtre af nr. 1. Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen. Hans Nielsen og Susanne Mikkelsdatter levede de sidste år som aftægtsfolk hos sønnen nr. 8. Johannes Hansen. Læs videre om Hans Nielsen i artiklen Hans Nielsen Smed. Korning og find et register til hans slægtsbog her: Hans Nielsen Smed og hans slægt - Navneregister
  3. Tærkkel Pedersen og Hustru, Ikier - Hustruen hed Marie Katrine Christensdatter (1781 - 1850). Therkel Pedersen ( 1784 - 1851) var husmand og skrædder i Korning, men da forbundsdokumentet blev underskrevet, havde han overtaget Ikjærgård og var flyttet ind med kone og 3 børn under 10 år. Skødet var dateret 3. juli 1824, altså knap en måned efter forbundsdokumentet blev underskrevet. Nr. 1. Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen ejede ellers Ikjærgård. Marie Katrine Christensdatter var født i Engum, hvor hendes far var husmand og daglejer. Som 23-årig fik Marie Katrine i 1804 et barn udenfor ægteskab. Til barnefar blev udlagt Søren Sørensen, og samme navn fik barnet. Først i 1812 - 8 år senere - blev Marie Katrine endelig gift med Therkel Pedersen, og ved Sørens konfirmation i Rårup i 1820 stod Therkel Pedersen omtalt som hans plejefar. Marie Katrine Christensdatter blev betragtet som én af sværmerne, hun så syner og fik åbenbaringer. I folkemunde blev hun kaldt pavinden, fordi hun kunne finde på at bruge sine syner til personlig vinding. Et familiemedlem til nr. 1. Mathias Nielsen fortalte, hvordan familien mente, Marie Katrine Christensdatter og Therkel Pedersen fik overtalt Mathias Nielsen til at overtage Ikjærgård: "Omkring 1830 kom Terkel Pedersens kone fra Korning ridende på et svajrygget øg til Ikjær og sagde, at det var Guds vilje, at hun og hendes mand skulle have gården. Der protesteredes fra forskellige sider. Blandt andet var Niels Bundgaard i Ikjær for at protestere. Men det nyttede ikke, det var jo Guds vilje".3 Therkel Pedersen og Marie Katrine Christensdatter havde begge deltaget i lærebogsstriden og holdt deres børn hjemme fra skole i Korning, fordi de ikke skulle konfirmeres efter Balles lærebog, og for dette var de ved højesteretsdom af 28. juli 1817 blevet dømt fængsel på vand og brød i 3 gange 5 dage. I 1818 rejste Therkel Pedersen og nr. 1. Hans Nielsen Smed til København med en ansøgning til kongen om at få børnene undervist efter Pontoppidans forklaring. Flere af deres børn skrev senere under på forbundsdokumentet. Sønnen nr. 21. Anders Therkelsen overtog Ikjærgård i 1842. Therkel Pedersen døde 67 år gammel i 1851.
  4. Jens Nielsen og Hustru, Ikier Mark - Jens Nielsen (1791 - 1865) også kaldt Jens væver - var født i Hover sogn, men blev husmand og væver på Ikjær Mark i Rårup sogn. Jorden med den lille ejendom var udstykket fra Ikjærgård. Han blev gift i Korning i 1822 med Maren Jensdatter (1789 - 1865) fra Korning. Marens mor, Ane Kirstine Nielsdatter, var søster til nr. 2. Hans Nielsen Smed, og hun bar hans ældste datter, nr. 6. Maren Hansdatter, over dåben. Senere var hun gudmor for smedens søn nr. 7, Mikkel Hansen. Marens mor og stedfar havde gården lige overfor Hans Nielsens smedje i Korning, så der voksede Maren op. Der var et tæt forhold mellem de 2 familier, et forhold der åbenbart fortsatte, da Maren Jensdatter blev gift med Jens Nielsen og flyttede til Ikjær i Rårup. Jens Nielsen var da også én af de 9 underskrivere på henvendelsen til kongen, som nr. 2. Hans Nielsen Smed og nr. 3. Therkel Pedersen afleverede til kongen i 1818. Læs om det under nr. 2 og 3. Maren Jensdatter og Jens Nielsen fik 5 børn, men 2 døde som børn og 1 som ung. Den overlevende søn var smed Hans Jensen i Kragelund. Han blev i sit 3. ægteskab gift med Maren Sørensdatter, en godt beskrevet slægt i De stærke Jyders historie. Datteren Karen Jensdatter blev gift med Albert Albertsen fra Bøgballe, og de overtog ejendommen på Ikjær mark, og her boede Maren Jensdatter og Jens Nielsen på aftægt.
  5. Peder Hansen og Hustru, Ikier Mark - Peder Hansen (1794 - 1867) var næstældste barn af nr. 2 Hans Nielsen Smed og dennes første kone Mette Pedersdatter. Hustruen hed Mette Marie Mathiasdatter (1805 - 1844). Hun var datter af nr. 1. Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen. Mette Marie Mathiasdatter og Peder Hansen blev gift i 1823, ca. ½ år før forbundsdokumentet blev underskrevet. Mette Marie Mathiasdatter og Peder Hansen boede på Ikjær mark, jorden var udstykket dels fra Ikjærgaard og dels fra rokkedrejer Jens Andersens ejendom. Peder var smed ligesom faren, og han indrettede en smedje på ejendommen. Mette Marie Mathiasdatter døde allerede som 38-årig. Hendes mor var flyttet fra Ikjærgård og ind hos dem i 1829, hvor hun fik en aftægtskontrakt. Da Mette Marie Mathiasdatter døde førte hendes mor hus for Peder Hansen, i 1860 var hun som 81-årig den eneste kvindelige medhjælper for Peder og dennes sønnen Hans Pedersen. Ane Thomasdatter døde året efter, som 82-årig, og samme år blev Hans Pedersen gift med Gjertrud Marie Christensdatter, en datter af nr. 19. og 20. Ane Johanne Therkelsdatter og Christen Christensen. Peder blev boende på ejendommen til han døde i 1867, 72 år gammel
  6. Søren Olesen og Hustr. Maren Hans Datter, Glattrup - Maren Hansdatter (1791 - 1859) var det ældste barn af nr. 2 Hans Nielsen Smed og dennes første kone Mette Pedersdatter. Hun var Søren Olesens anden kone. Søren Olesen (1766-1845) havde tidligere været gift i knap 19 år med Johanne Marie Jensdatter, som var en meget fremtrædende person blandt De stærke Jyder1. Søren Olesen var født i Barrit sogn og blev i 1796 gift med Johanne Marie Jensdatter. Det var hendes andet ægteskab, og Søren Olesen overtog fæstet af gården, som hed Mosegård og lå i Glattrup i den nordlige del af Rårup sogn. Gården var fæstegård under Jensgård, men Søren Olesen købte den til selveje i 1805. Han klarede sig godt som landmand og købte sammen med en anden landmand et hus og ekstra jord op, som han finansierede ved at udstykke nogle små parceller. Søren Olesen omtales ikke som så fanatisk som sin første kone, han stod meget i baggrunden af hende, én af sønnerne kaldte ham "en stille mand". Det virker heller ikke, som om han var en mand, der gjorde sig særligt bemærket i forhold til vækkelsen - bortset fra at han satte sin underskrift flere steder, bl.a. på ansøgningen til kongen, som nr. 3. Therkel Pedersen og nr. 1. Hans Nielsen Smed i 1818 rejste til København med og afleverede til kongen.  Efter Johanne Marie Jensdatters død blev den 50-årige Søren Olesen i 1816 gift i Rårup med den 24½ årige Maren Hansdatter. Hun tjente på det tidspunkt på Ikjærgård. Der var 2 overlevende sønner, Knud og Tønne, fra Søren Olesens første ægteskab, og en begivenhed fra mellem 1820 og 1824 viser, hvor veg Søren Olesen var i sine standpunkter overfor i hvert fald nr. 3. Marie Katrine Christensdatter. "En dag kom Marie Kathrine ridende til gården i Glattrup for at besøge Søren Olesen og Maren Hansdatter. Da det kun skulle være et kort besøg, blev hesten ikke sat i stald, men bundet i gården. Knud og Tønne, der begge var hjemme, benyttede lejligheden til at drille "pavinden", som rokkedrejer Jens Andersen kaldte hende. De anbragte en torn under hestens hale, og da Marie Kathrine satte sig til hest og red ud ad gården, irriterede tornen hesten så meget, at den slog sin rytter af. Om det var ment som lidt drenget drilleri, eller om de bar nag til Marie Katrine, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald blev hun meget harmfuld over denne streg. Hun forlangte af Søren Olesen, at han som straf skulle forvise sønnerne fra hjemmet. Og dette skete virkelig."5 Tønne fik aldrig mere noget med familien at gøre, mens Knud senere kom overens med faren. I folkemunde kom det til at hedde, at: "Marie Kathrin kom ridende på en hvid hest for at omvende Bjerre Herred", og den historie passer jo meget godt med historien under nr. 3., hvor Marie Katrine Christensdatter også kom ridende til Ikjærgård, fordi hun havde haft et syn, hvor hun så, at hun og hendes mand skulle overtage Ikjærgård. Søren Olesen overlod først i 1844, da han var 78 år gammel, gården til svigersønnen Christen Christensen og datteren Susanne Sørensdatter. Søren Olesen døde allerede året efter, men Maren Hansdatter blev boende på aftægt og overlevede sin mand i 13 år. Hun døde 67½ år gammel i 1859
  7. Mikkel Hansen, Korning - Mikkel Hansen (1803 - 1880) var ældste barn af nr. 2 Hans Nielsen Smed og dennes anden kone Susanne Mikkelsdatter og dermed halvbror til nr. 5. Peder Hansen og nr. 6. Maren Hansdatter. Da nr. 3. Therkel Pedersen overtog Ikjærgård i 1824, købte Hans Nielsen dennes hus i Korning. Her boede Mikkel Hansen, og i 1833 overtog han selv skødet på husmandsstedet, som han senere udvidede med et stykke nabojord, så husmandsstedet blev en gård. Mikkel Hansen var samtidig smed hele livet. Mikkel Hansen blev i 1828 gift med nr. 15. Else Mathiasdatter (1811 - 1861), som var datter af nr. 1 Mathias Nielsen og Ane Thomasdatter. Hun underskrev senere forbundsdokumentet som nr. 15 her på listen. Knud Ikjær fra Ikjærgård, der i 1983 overrakte notesbogen med det originale forbundsdokument til Mindestuen for De stærke Jyder var direkte efterkommer af Else Mathiasdatter og Mikkel Hansen
  8. Johannes Hansen, Korning - Johannes Hansen (1805 - 1884) var søn af nr. 2 Hans Nielsen Smed og dennes anden kone Susanne Mikkelsdatter. Han var dermed bror til nr. 7. Mikkel Hansen og halvbror til nr. 5. Peder Hansen og nr. 6. Maren Hansdatter. Han blev i 1836 gift med nr. 16. Ane Mathiasdatter (1809 - 1849), som også var datter af nr. 1. Mathias Nielsen og Ane Thomasdatter. Hun tjente før brylluppet hos nr. 9. Jens Jensen i Korning. Hun underskrev senere forbundsdokumentet som nr. 16 her på listen. Efter Ane Mathiasdatters død som 40-årig giftede Johannes Hansen sig med Ane Gregersdatter i 1849, hun var fra Korning og datter af Gregers Rasmussen og Pedercathrine Pedersdatter. Johannes Hansen var smed og overtog farens gård / smedje i 1833. Da Johannes Hansen blev gammel, overlod han gården til sønnen Therkel Johansen, og blev samtidig selv boende på aftægt. Johannes Hansen døde som 78-årig
  9. Jens Jensen, Korning. Jens Jensen (1804 - 1877) blev i 1832 gift med nr. 17. Johanne Marie Matthiasdatter (1813 - 1888), hun var datter af nr. 1. Ane Thomasdatters og Mathias Nielsens datter. Jens Jensen var søn af Ane Kirstine Nielsdatter og dennes anden mand Jens Rasmussen. Jens Jensen var dermed halvbror til nr. 4. Maren Jensdatter og dermed også søn af Hans Nielsen Smeds søster, Ane Kirstine Nielsdatter, og vokset op i gården overfor smeden i Korning. Efter faderens død fæstede Jens Jensen farens gård i Korning og købte senere (både den ??? og) Pebringsgård i Korning til selveje. Johanne Marie Matthiasdatter underskrev forbundsdokumentet som nr. 17. på listen, efter hun var blevet gift med Jens Jensen
  10. Knud Knudsen, Ikier - Knud Knudsen (1802 - 1828). Han var søn af Ane Thomasdatter og hendes første mand Jens Knudsen. Han døde ugift, kun 26 år gammel
  11. Jens Peittersens, Lundum - Jens Peittersen - også kaldt Jens Peitersen, Jens Petersen eller bare Jens Skrædder. Jens Peitersen (1779-1840) var gift med Maren Jensdatter. I folketællingen 1834 boede de som indsiddere (til leje) i Lundum. Jens Peitersen - og måske hans kone - var den/de eneste underskriver fra Lundum, alt efter om man tolker det lille "s" sidst i "Peittersens" som dem begge. Jens Peitersen havde i 1817 - sammen med en anden skrædder i Lundum, Mads Mikkelsen - holdt sine børn hjemme fra skole, da de ikke ville have dem undervist efter Balles lærebog. Men kancelliet gav besked "at disse personer uden Skaansel skulle mulkteres7". Selv om vi ikke hører mere til Mads Mikkelsen end dette, skal det lige nævnes, at han var bror til nr. 2. Hans Nielsen Smeds anden hustru. 2. Susanne Mikkelsdatter. Jens Peitersen havde i flere år arbejdet sammen med kredsen i Korning og Rårup omkring sine skolesøgende børn og børnene blev konfirmeret i Rårup fra 1820 og frem, da Bechmann var blevet sognepræst. Han var også en af de 9 underskrivere på den ansøgning til kongen om at slippe for mulkteringerne og om at få børnene undervist efter Pontoppidans forklaring, som 2. Hans Nielsen og 3. Therkel Pedersen afleverede hos kongen i 1818
  12. Christen Andersen og Hustru, Gammelsole. Christen Andersen (1782 - 1848) blev i 1805 gift med Giertrud Madsdatter (1780 - 1827), datter af Maren Pedersdatter og Mads Skovfoged (Mads Christensen, som havde Toftegård i Gammelsole. I folketællingen 1801 tjente Christen Andersen på gården, samtidig aftjente han sin værnepligt som landsoldat. På det tidspunkt var både Maren Pedersdatter og Mads Skovfoged døde, og Giertrud Madsdatter var den ældste af de efterladte børn på gården. I 1805 giftede hun sig med tjenestekarlen Christen Andersen, og de overtog dermed Toftegård efter hendes forældre. Christen Andersen var en åndeligt søgende mand. I den forbindelse havde han søgt åndelig vejledning hos Brødremenigheden i Christiansfeld. Der fandt han ikke, hvad han søgte, det gjorde han i stedet hos Mathias Nielsen på Ikjærgård i Rårup sogn omkring 1820, med på denne tur til Rårup var sønnen nr. 13. Mads Christensen. Nr. 14. Mads Andersen var bror til Christen Andersen og udover nr. 13. Mads Christensen var også nr. 19. Christen Christensen deres søn. Giertrud Madsdatter og Christen Andersen fik en datter konfirmeret hos pastor Bechmann i Rårup i 1825. Christen Andersen var underskriver af flere af de adresser (skriftlige henvendelser), der blev sendt til kongen i løbet af 1830-erne. Christen Andersen blev 1827 - præcis 2 måneder efter sin første hustrus død - gift med enken Maren Pedersdatter, som var søster til nr. 3 Therkel Pedersen.
  13. Mads Christensen (1806-1882) var søn af nr. 11. Gertrud Madsdatter og Christen Andersen på Toftegård i Gl. Sole. Han blev i 1830 gift med nr. 18. Sidsel Cathrine Mathiasdatter (1807 - 1871) en datter af nr. 1. Anne Thomas Datter og Mattias Nielsen. Mads Christensen var med sin far på besøg på Ikjærgård i Rårup hos Mathias Nielsen omkring 1820, hvor han både blev omvendt, men åbenbart også fik et godt øje til datteren Sidsel Cathrine Mathiasdatter, som han senere blev gift med. Inden da havde de dog lært hinanden bedre at kende, for i 1824 kom Sidsel Cathrine til Gammelsole for at tjene hos Mads Christensens forældre på Toftegård. Da de blev gift i 1830 tjente hun hos nr. 6. Søren Olesen og Maren Hansdatter. Samme år som Sidsel Cathrine Mathiasdatter og Mads Christensen blev gift, købte han en gård i Gl. Sole, hvor de boede i 8 år, hvorefter gården blev nedlagt og det meste af jorden lagt ind under farbroren nr. 14. Mads Andersens gård. Mads Christensen var underskriver af flere af de adresser, der blev sendt til kongen i løbet af 1830-erne. I 1838 flyttede de til Kragelund by, og i 1843 flyttede han gården ud på Tværvej 2, Kragelund Mark. Gården havde navnet Hvilestedgaard. Da myndighederne i januar 1839 gav tilladelse til at forældrene kunne bruge de gamle lærebøger, begyndte Mads Christensen at undervise i religion efter skoletid, efter børnene først havde fået al anden undervisning i den almindelige folkeskole. Det fungerede ikke særlig godt, og inden længe klagede først Mads Christensen selv, og i juli 1840 klagede 12 beboere i skoledistriktet, som ønskede, at Mads Christensen overtog al undervisning af børnene. Skolen fungerede allerede fra sommeren 1840 med undervisning i religion, dansk og regning, men den endelige godkendelse fik skolen først i jan. 1842, dog skulle børnene eksamineres i de offentlige skoler. Som sagt flyttede Hvilestedgård ud på Kragelund Mark i 1843, og her drev Mads Christensen Kragelund privatskole i gårdens udhus. Mads Christensen var privatskolelærer indtil først i 1870’erne og boede derefter på aftægt på gården til sin død i 1882. Hans brorsøn, Therkel Christensen, havde overtaget Hvilestedsgård. Da Sidsel Cathrine Mathiasdatter døde i 1871, giftede Mads Christensen sig anden gang som 69-årig i 1875 med den 60-årige enke Maren Nielsdatter fra Bøgballe. Hun stammede fra Hauge i Langskov sogn, og hendes slægt hørte til de første vakte i Uldum-Langskov sogne. Da Mads Christensen stoppede som privatskolelærer flyttede Kragelund privatskole ca. 2 km. væk til svigersønnen Laurs Steffensens gård i Krollerup. Han var gift med Sidsel Cathrine Mathiasdatter og Mads Christensens datter Ane Madsdatter. Skolen kaldtes dog stadig Kragelund Privatskole
  14. Mads Andersen og hustrue af Laage Mark - Mads Andersen (1787 - 1848) blev i 1818 gift med Ane Gregerdatter (1792 - 1870) fra Fyn. På tidspunktet for underskrivelsen af forbundsdokumentet boede de i Laage i Grejs sogn, hvor de havde hans far Anders Pedersen boende på aftægt. Mads Andersen havde tidligere tjent på Haugegård i Gl. Sole, og i 1822 var han blevet inviteret til bryllup på gården, da Jørgen Hansen blev gift med enken Ane Sørensdatter. Han fortalte senere i sin levnedsbeskrivelse, at ved dette bryllup blev der oplæst en omvendelsesberetning af Johanne Marie Jensdatter i Glattrup i Rårup, som havde gjort et stort indtryk på ham. I 1830 købte Mads Andersen Solballegaard i Gammelsole i Øster Snede sogn. Herefter tog den åndelige vækkelse i familien – og i Øster Snede sogn – først rigtig fart. I Gammelsole var han én af de ihærdigste kæmpere i lærebogsstriden, da den blussede op i 1830'erne. Han var da også den første i sognet, der holdt sine børn hjemme fra skole, da de ikke måtte undervises efter Balles lærebog. I skolekommisionsprotokollen for Øster Snede sogn stod der, at det var gårdmand Mads Andersen, der begyndte katekismestriden (lærebogsstriden) i Øster Snede, og han var derfor naturligvis også underskriver på flere af de ansøgninger, der blev sendt til myndighederne i løbet af 1830-erne. Hans navn stod øverst på alle ansøgninger om Pontoppidans forklaring fra Øster Snede sogn, og det var formodentlig også ham, der havde skrevet dem. Det lykkedes også for Mads Andersen at komme i audiens hos Frederik VI i Vejle, men kongen henviste til biskop Tage Müller i Ribe. Da De stærke Jyder fik tilladelse til at oprette deres egne skoler i 1839, blev han efterfølgende privatskolelærer på Gl. Sole privatskole, som fra 1842 holdt til på hans gård, Solballegaard, hvor han selv underviste børnene. Han skrev i sin levnedsbeskrivelse, at han begyndte med 7 elever, men i løbet af 7 år var der 90 elever. Mads Andersen var bror til nr. 12. Christen Andersen og farbror til nr. 13. Mads Christensen
  15. Else Mathiasdatter (1811 - 1861) var datter af nr. 1 Mathias Nielsen og Anne Thomas Datter. Hun blev som 17-årig i 1828 gift med nr. 7 Mikkel Hansen, som var søn af nr. 2. Hans Nielsen Smed og dennes anden kone Susanne Mikkelsdatter. 
  16. Ana Mathias Datter - Ane Mathiasdatter (1809 - 1849) var datter af nr. 1. Mathias Nielsen og Anne Thomas Datter. Hun blev i 1836 gift med nr. 8. Johannes Hansen, som var søn af nr. 2. Hans Nielsen Smed og dennes anden kone Susanne Mikkelsdatter. 
  17. Johanne Marie Matthias Datter - Johanne Marie Matthiasdatter (1813 - 1888) var også datter af nr. 1 Mathias Nielsen og Anne Thomas Datter. Hun blev i 1832 gift med nr. 9. Jens Jensen
  18. Sidsel Cathrine Mathiasdatter (1807 - 1871). Hun var endnu en datter af nr. 1. Mathias Nielsen og Anne Thomasdatter. Hun blev gift i 1830 med nr. 13. Mads Christensen, men havde allerede som 17-årig tjent hos hans forældre nr. 11. Gertrud Madsdatter og Christen Andersen på Toftegård i Gl. Sole. På Bryllupstidspunktet tjente hun hos nr. 6. Søren Olesen og Maren Hansdatter i Rårup
  19. Christen Christensen og hustru (hun skrev selv i næste linje). Christen Christensen (1813 - 1857) var søn af nr. 12. Giertrud Madsdatter og Christen Andersen, Toftegaard i Gl. Sole og bror til nr. 13. Mads Christensen. Han blev i 1837 gift med nr. 20. Ane Johanne Therkelsdatter. Han nåede at gifte sig 2 gange mere. Han overtog Toftegård i Gl Sole efter sine forældre. 
  20. Ane Johanne Therkels Datter. Ane Johanne Therkelsdatter (1817 - 1842) var datter af nr. 3. Marie Katrine Christensdatter og Therkel Pedersen og søster til nr. 21. Anders Therkelsen og nr. 22. Peder Therkelsen. Hun blev i 1837 gift i Rårup kirke med nr. 19. Christen Christensen. Ane Johanne døde allerede som 24-årig i 1842. Altså må hun og hendes mand, nr. 19. Christen Christensen, have underskrevet forbundsdokumentet mellem 1837 og 1842. 
  21. Anders Therkelsen og hustru, Ikier - Anders Therkelsen (1814-1860) var søn af nr. 3. Therkel Pedersen og Marie Katrine Christensdatter og bror til nr. 20. Ane Johanne Therkelsdatter og nr. 22. Peder Therkelsen. Anders Therkelsen blev født 10 år før forbundsdokumentet blev oprettet og underskrevet af blandt andet hans forældre, men fadderlisten vidner om et stort sammenhold blandt underskriverne også på dette tidspunkt, hvor skolebogskrigen udfoldede sig blandt de vakte, for som faddere deltog flere af underskriverne. I 1839 blev Anders Therkelsen gift med Birthe Chatrine Mathiasdatter (1815-1840), datter af nr. 1. Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen. Birthe Chatrine døde allerede i barselsseng året efter brylluppet, hvorefter Anders Therkelsen i 1841 blev gift med endnu en datter af nr. 1. Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen. Hendes navn var Karen Mathiasdatter (1821-1857). Anders Therkelsen overtog Ikjærgård fra forældrene i 1842, Indtil da havde han været husmand i Korning, ligesom hans far havde været det, før han overtog Ikjærgård. Anders Therkelsen var dog tømrer og ikke skrædder som faderen. Med giftermålet med to af nr. 1. Ane Thomasdatters og Mathias Nielsens døtre, var denne slægt nu tilbage i Ikjærgård. Karen Mathiasdatter døde dog før Anders Therkelsen, og han nåede at gifte sig en 3. gang med Mette Cathrine Christensdatter (1838-1893). Hun kom fra Florodegård i Båstrup i Øster Snede og var datter af Karen Nielsdatter - kaldt Karen Mølles - og Christen Nielsen. Anders Therkelsen døde i 1860 og enken, Mette Cathrine Christensdatter, giftede sig nu med Hans Mikkelsen (1836-1914), som var søn af nr. 7. Mikkel Hansen og nr. 15. Else Mathiasdatter, og på den måde kom Ikjærgård igen i nr. 1. Ane Thomasdatter og  Mathias Nielsens slægts eje, og desuden blev ved dette bryllup efterkommere af de 3 mest fremtrædende familier bag forbundsdokumentet nu forenet på Ikjærgård, nr. 1. Ane Thomasdatter og Mathias Nielsen, nr. 2. Susanne Mikkelsdatter og Hans Nielsen Smed og nr. 3 Marie Katrine Christensdatter og Therkel Pedersen
    Kun 1 af Anders Therkelsens børn fra de 3 ægteskaber blev voksen, det var Birthe Cathrine Andersen, som aldrig blev gift. Hun døde i 1918 og opholdt sig hele livet på Ikjærgård.
  22. Peder Therkelsen, Ikier - (1820 - 1849). Peder Therkelsen var søn af nr. 3. Therkel Pedersen og Marie Katrine Christensdatter og bror til nr. 20. Ane Johanne Therkelsdatter og nr. 21. Anders Therkelsen. Peder Therkelsen blev i 1841 gift med nr. 14. Mads Andersens eneste datter, Maren Madsdatter (1825 - 1844), på 16½. Hun døde allerede i 1844, 19 år gammel. De havde inden da overtaget Mads Andersen gård, Solballegård i Gammelsole i 1843. Da Solballegård fungerede som Gl. Sole Privatskole under Mads Andersen, blev der i forh. til overtagelsen lavet en lejekontrakt, hvor Peder Therkelsen nu "bortlejede 5 fag våningshus beliggende ved gadevejen Hampehauge kaldet..."7 Peder Therkelsen giftede sig derefter i 1844 med Mette Marie Sørensdatter (1821 - 1898), datter af nr. 6. Søren Olesen og Maren Hansdatter. Det bemærkes, at ved Peders bryllupper var det noteret i kirkebogen, at faren underskrev "med paaholdt Pen" – at han altså fik hjælp til at sætte sin underskrift. Peder Therkelsen døde allerede som 29-årig, og faren overlevede ham med et par år. Mette Marie Sørensdatter drev selv gården videre til datteren Maren Pedersdatter og svigersønnen Therkel Jensen kunne overtage. Mette Marie Sørensdatter var enke i 48 år og døde på gården som aftægtskone i 1898

1 Du kan læse mere om Johanne Marie Jensdatter her: Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning 
Oplysning om skødet: Hegnsvad s. 97
3  Bundgaardsslægten. Hans Andersen Hansen. 1914 
Maren Sørensdatter var efterkommer af Hans Nielsen Smed og søster til min oldemor Susanne Sørensdatter, som du kan læse om i denne artikel: Niels Hansen og Susanne Sørensdatter
5 Citat fra s. 67 i Hegnsvads bog om Hans Nielsen Smed
Læs om Susanne Sørensdatters og Christen Christensens bryllup her: Niels Hansen og Susanne Sørensdatter og se Susanne Sørensdatters gravskrift her: Susanne Sørensdatter. Gravskrift 
7Hegnsvad: Hans Nielsen Smed, s. 212-213

64 underskrifter på Forbundsdokumentet i 1882 

Som der stod skrevet sidst i Forbundsdokumentet, så kunne de, der var enige og havde lyst til at være med, skrive deres navne ind i dokumentet. Det var der en del, der gjorde, men de skrev ikke i det originale dokument på Ikjærgård. I smed Hans Jensen fra Kragelund i Øster Snede sogns afskrift af Forbundsdokumentet var der i alt 64 underskrifter1. Denne afskrift var dateret d. 22. febr. 1882. Det er formodentlig samme 64 underskrifter, der er på en liste, der findes på Mindestuen for De stærke Jyder i Gammelsole. Listen på mindestuen er en optegnelse fra malermester Christian Mortensen fra Kragelunds bog, side 126-128. Den har jeg affotograferet, og den kan ses her på siden. Så vidt jeg kan se, mangler der her nogle enkelte navne fra det originale Forbundsdokument. Det er Knud Knudsen, Ikier, som var død allerede i 1828, og Christen Christensen og hustru.

Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. s. 95

De 64 underskrifter på dette Forbundsdokument var:

  1. Mattias Nielsen og hustru, Ikjær
  2. Nikolaj Kristophersen, Gl. Sole
  3. Hans Nielsen og hustru, Korning
  4. Christian Mortensen og hustru Gl. Sole
  5. Therkel Pedersen og hustru, Ikjær
  6. Jens Mikkelsen og hustru, Hedensted
  7. Jens Nielsen og hustru, Ikjær
  8. Herman Kristensen og hustru, Gl. Sole
  9. Peder Hansen og hustru, Ikjær
  10. Knud Hansen og hustru, Rimmerslund
  11. Søren Olesen og hustru, Glattrup
  12. Jacob Sørensen, Rimmerslund
  13. Mikkel Hansen og hustru, Korning
  14. Stids Jensen og hustru, Bøgballe
  15. Johannes Hansen og hustru, Korning
  16. Jens Kristensen og hustru, Rimmerslund
  17. Jens Jensen og hustru, Korning
  18. Kristen Jørgensen og hustru, Kragelund
  19. Jens Pedersen, Lundum
  20. Søren Jensen og hustru, Kragelund
  21. Chr. Andersen og hustru, Gl. Sole
  22. Gregersen Rasmussen og hustru, Korning
  23. Mads Kristensen og hustru, Gl. Sole
  24. Jens Knudsen og hustru, Bøgballe
  25. Mads Andersen og hustru, Gl. Sole
  26. Mads Hansen, Kragelund
  27. Anders Therkelsen og hustru, Ikjær
  28. Jens Kristian Fæster og hustru, Kragelund Fælled
  29. Peder Therkelsen og hustru, Gl. Sole
  30. Jens Stidsen og hustru, Bøgballe
  31. Hans Hansen og hustru, Bøgballe
  32. Chr. Sørensen og hustru, Gl. Sole
  33. Niels Johansen, Gl. Sole
  34. Kristoffer Nikolaisen og hustru, Gl. Sole
Det oprindelige forbundsdokuments underskrivere fra min slægt:
  • Nr. 2. Hans Nielsen var min tiptiptipoldefar
  • Nr. 6. Maren Hansdatter var min tiptipoldemor
  • Nr. 6. Søren Olesen var min tiptipoldefar
  • Nr. 13. Mads Christensen blev i sit andet ægteskab gift med min tipoldemor Maren Nieldatter. Hun havde tidligere været gift med Jørgen Knudsen, og de havde haft et lille husmandssted i Bøgballe, Øster Snede sogn. Hun kom fra Hauge i Langskov sogn og var søster til sang- og salmedigteren Anders Nielsen, der bl.a. udgav Pilgrimsharpen. Familien er omtalt andre steder på denne hjemmeside
  • Nr. 5. Peder Hansen var bror til min tiptipoldemor, nr. 6. Maren Hansdatter. Han var gift med Mette Marie Mathiasdatter, som også var underskriver
  • Nr. 7. Mikkel Hansen var halvbror til min tiptipoldemor, nr. 6. Maren Hansdatter
  • Nr. 8. Johannes Hansen var halvbror til min tiptipoldemor, nr. 6. Maren Hansdatter
  • Nr. 22. Peder Therkelsen var gift 2. gang med Mette Marie Sørensdatter. Hun var søster til min tipoldemor Johanne Marie Sørensdatter
  • Nr. 15. Else Mathiasdatter blev gift med nr. 7 Mikkel Hansen, som var halvbror til min tiptipoldemor, nr. 6. Maren Hansdatter
  • Nr. 17. Ana Mathiasdatter, blev gift med nr. 8 Johannes Hansen, som var halvbror til min tiptipoldemor, nr. 6. Maren Hansdatter

Du kan se mit slægtstræ her: Hans Nielsen Smed. Svend Rishede var min far, han er nr. 1 på listen.

Kilder: 

  • Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til De stærke Jyders historie. 1956.
  • Anders Pontoppidan Thyssen og Herluf Hegnsvad: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. årh. IV bind De ældre jyske Vækkelser. Brødremenigheden og De stærke Jyder. 1967.
  • Hans Borup Jakobsen: De stærke Jyder. 1976
  • K. F. Hafstrøm: Fra den jyske vækkelse. Gudelige Smaaskrifter Nr. 638. 1926 
  • Johs. Enggaard Stidsen: Hold fast ved det du har...! 2002
  • Hans Andersen Hansen: Bundgaardsslægten. 1914 
  • Therkel Hansen: Øster Snede sogn. 1991
  • Birthe Mikkelsen, Rita Østergaard, Jens Peter Christensen, Inger Marie Laursen: Minder og fortællinger. 2019
  • Peter Larsen. Gaardmand i Dons: Bedømmelse af "Veiledning til Bedømmelse om Opvækkelsen i vore Dage” 1854

Tak for hjælpen til:

  • Mindestuen i Gammelsole
  • Niels Therkel Jørgensen i Vodskov, tiptipoldebarn til nr. 11. Jens Peitersen og Maren Jensdatter. Desuden var hans tiptipoldefar, Anders Andersen, bror til nr. 12. Christen Andersen og nr. 14. Mads Andersen. Anders Andersen var indsidder og stenhugger, men også tækkemand og gift med Ane Christensdatter, der var jordmoder. Anders Andersen kaldtes derfor også Anders Fostermand. De flyttede fra Laage Mark i Grejs til Kragelund, Øster Snede sogn
  • Kurt E. Larsen, Aarhus
  • Therkel Hansen, Øster Snede. Posthumt

© Gudrun Rishede, sept. 2021. Husk venligst kun at kopiere citater til andre hjemmesider - ikke lange afsnit eller billeder. Jeg vil dog blive glad for omtale af og en henvisning til denne artikel - meget gerne med et link til www.rishede.net 
Du må gerne downloade og udskrive til eget brug, undervisning og arkiver. Skal du bruge artiklen i større sammenhænge, eller har du tilføjelser eller rettelser, bedes du venligst henvende dig til mig. Du kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem